71 / 398
64
Ny Begyndelse i Kjøbenhavn
Entusiast og begyndende Skribent, der maaske i Mismod
over ikke at kunne tilendebringe sine medicinske Studier
nogle Aar derefter søgte Døden, og Hannes Hafstein, en
smuk ung Mand med megen Holdning og betydelig poetisk
Evne, der snart vandt sig et Navn som Digter, senere som
Politiker, og som en Snes Aar senere blev Islands første
indfødte Minister.
Af Skribenter saa jeg jævnligst J. P. Jacobsen og Kiel-
land. Carl Ewald, der anonymt havde udgivet et lille Flyve
skrift om mig,
Faarene og Bukkene
, dukkede dengang op
indenfor min Synskres. Fra Sverig kom August Lindberg,
Skuespilleren, og Harald Molander, den unge Digter, der da
endnu kun havde skrevet det temmelig upersonlige Skuespil
Furstinnan Gogol.
Lindberg var stræbende, virksomt kæm
pende for at naa frem, foretagsom, sympatisk, en i høj
Grad varmtfølende Mand; Molander, der nærede Uvilje mod
Lindbergs Kunst, var en bevidst og beregnende Kunstner
natur. Han var en lille korthalset Mand, elegant i Optræden
og Klædedragt, overmaade kyndig i al Teaterteknik. Jeg kunde
da ikke spore, at han mange Aar efter vilde kunne skrive
saa rig og levende en Bog som hans store Roman fra Tre-
diveaarskrigen,
En Lyckoriddare
, et ypperligt Værk.
Man sendte mig paa det Tidspunkt den første tyske
Oversættelse af Dostojevskis „Brøde og Straf“
(Raskolnikov)
med Anmodning om at henlede Opmærksomheden i Tysk
land og Østerrig paa Bogen, hvor den trods sine umaadelige
Fortrin var forbleven uændset. Den gjorde Indtryk paa mig,
og jeg banede den Vej udenfor Rusland.
Der var i August Maaned en Sangerfest i Kjøbenhavn.
Man sang i Kongens Have Nationalsange trægt, uden Appel,
uden Gnist, uden Flugt. Det Drævende, som er Lighedspunktet
mellem de Danske og Sachserne, virkede besynderligt sam