67 / 398
60
Ny Begyndelse i Kjøbenhavn
i Berlin for Nordslesvig, medens Hørup som Politiker, Otto
Benzon paa Forfatternes, Schwarz paa Kunstnernes, Arbejder
føreren Holm paa Arbejdernes Vegne bød mig Velkom
men. Man sang en smuk Sang af Sophus Schandorph,
som jeg anfører, da den ikke findes blandt hans samlede
Digte:
Husker I Tiden, da først han os præged
Gyldenmønt af Fundet i Granskningens Schakt?
den Gang han Sindene mægtigt bevæged
ved sin kække Trodsen paa Ungdommens Magt?
Husker I Ploug, som mod „Tyrken“ i Krig
førte sin Sprøjte med Piber og Trommer?
Husker I Klokketaarnsvægternes Skrig:
„Vogt Eder! Belzebub kommer!“
Lidet Jer nytted Jer’ krigerske Danse,
Fogeder paa Anholt og Laugs-Oldermænd.
Ak — Eders Fjende i Aandsdyst vandt Kranse
overalt i Verden, hvor han styred hen.
Spiren, vi plantede her paa hans Bud,
gror dog ret frodigt i Hjemlandets Have;
Purrekrats-Buskene snart vil gaa ud.
Orme paa Rødderne gnave.
Selv er du vokset. Europa er blevet
længst den Høresal, hvor som Lærer du staar.
Modgangens Regn har i Vejret dig drevet,
Myndigheden vandt du med Manddommens Aar.
Ej har din Haand dog sin Smidighed tabt:
Klingen med Sus gennem Luftrummet toner.
Før da det Korps, til hvis Chef du er skabt:
Ungdommens lette Dragoner!
Værn om det Liv, som iblandt os du vakte,
hids os alle ildfuldt til Arbejde op;
Den, som vor Grød gennem Aaringer smagte,
blier efterhaanden lidt tung i sin Krop.
Arielsgnisten, du har i din Aand,
trænger vi til i de taagede Vange;
gør med et Svip af din kritiske Vaand
Vennerne stundom lidt bange!