Udlændighedens Afslutning
55
oplevet saare mange. Øjeblikket nærmer En næsten for
troligt til Mænd og Kvinder, der fængsler En stærkt. Saa
gaar man fra hverandre og ses aldrig mere i Livet.
Den unge Digter Walter Gottheil som om Aftenen
havde sagt mig, at min Artikel om H. C. Andersens Eventyr
havde foranlediget ham til at skrive sine Eventyr, havde
næste Morgen i
Berliner Tageblatt
en Feuilleton om Festen
og mig.
Kunstnerfestspillenes Digter Julius Lohmeyer, hvis smaa
Kaar havde forhindret ham i at være tilstede om Aftenen,
sendte mig et Digt, han havde skrevet til min Ære; Klinger,
der paa dette Tidspunkt endnu maatte kæmpe med Fattig
dom og af samme Grund var bleven borte, forærede mig
den hele Række af hans Raderinger
Dramer
, der alene i
Pengeværdi opvejede talrige Adgangskort til Festen.
Jeg gjorde Besøg i Siemerings Atelier for at studere
det kolossale Washington-Mindesmærke til Staten Cincinnati,
som blev ham overdraget efter en Konkurrence for alle
Europas og Amerikas Kunstnere. Dér saa jeg da ogsaa
det smukke Basrelief i Bronce, han udførte til mig som Af
skedsgave fra mine Berliner Venner.
Aftenen d. 4. Februar tilbragte Loewes, Dr. Rée og
Frk. Salomé, Simson og Klinger hos mig. Det var en
stemningsrig Aften, under hvilken jeg havde en vemodig
Følelse ved Tanken om at det var sidste Gang, jeg saa
nogen i mit Hus i Berlin. Et Livsafsnit var til Ende.
Anden Dagen derefter rejste jeg til Kjøbenhavn.