68
Ny Begyndelse i KJøbenhavn
denten Estrup og hans Parti for Machiavelisme, betragtede
hans umiddelbart forestaaende Fald som sikkert og udbredte
sig over, hvilken aaben og ærlig Politik Venstre som hans
Arvtager vilde føre. Da jeg bad ham ikke raade over Bjørne
skindet, før Bjørnen var fældet, svarede han, at var den end
ikke i Øjeblikket dræbt, saa var den dog nu drevet saaledes
ind i en Snevring, at ingen Udvej var den mulig. Hans
Meningsfælle, Svend Høgsbro, udtalte sig i samme Retning,
og jeg imødegik dem begge. Fremtiden viste, at deres Selv
tillid var grundløs; men de glemte ikke, at jeg havde næret
levende Mistro til deres Politik.
8
.
Blandt det Efteraars Begivenheder maa jeg nævne at
Niels W. Gade en Dag standsede mig paa Gaden, forestilte
sig — hvad naturligvis var overflødigt — og førte en Sam
tale med mig om Poesi og Musik, særligt om min Bog
Men
nesker og Værker
, der havde interesseret ham. En Uges
Tid derefter gjorde han mig et langt Besøg, under hvilket
det Aabne og Geniale i hans Væsen traadte frem. Alligevel
stemte dette Besøg mig vemodigt. Han kendte ikke mig og
jeg ikke ham. Berøringspunkterne mellem os var maaske
ikke saa faa; men ingen frugtbar Vekselvirkning havde nogen
sinde fundet Sted, og nu var han 66 Aar gammel, hans Kres
mig fremmed og fjern.
Et afskyeligt og rystende Indtryk gjorde Frk. Adda
Ravnkildes Selvmord paa mig. Jeg havde kun talt en eneste
Gang med denne unge 21aarige Pige, da hun en Dag kom
til mig for at spørge mig til Raads om et Haandskrift, hun
havde sendt mig, og jeg var endnu ikke naaet til at læse
hendes andet skrevne Forsøg, da hun gik ud af Livet.
Uforklarligt for mig var det, at hun to Timer før hun (paa tre