79 / 398
72
Alm indeligt Frafald
hvor bl. A. Berg og Christopher Hage talte. Denne sidstes
Tale var den eneste, som indeholdt noget af Vægt. Han
frygtede allerede da, at den Fremgangsmaade, Venstre fulgte,
vilde fremkalde en provisorisk Finanslov, mod hvilken Partiet
ikke havde forberedt et eneste Nødværgemiddel. Han sagde:
Det er ikke klogt at tirre en Kat saa længe, at den med et
Spring sætter sine Kløer i Øjnene paa En. Hans Ord blev
overhørte; Ingen tænkte paa at tage Forholdsregler eller
blot paa at overveje hvad der i Anledning af Lovbruddet
skulde ske. Man var begejstret og selvsikker.
Endnu den 8. December havde Hørup ment, at Berg
vilde skille sig af med
Morgenbladets
Mænd for ikke at an
gribes af Bladet, naar han blev Minister. Klein havde faaet
Berg til at tro, han blev det til Foraaret. Da Hørup tre
Dage senere modtog et Brev fra den Stymper, Berg mentes
at have udset til den ny Redaktør, aabnede han det i den
Tro, at det indeholdt Meddelelse om Redaktionsskiftet. Det
var imidlertid kun en Indbydelse til et L ’hombreparti, og
Hørup troede nu Faren afgjort drevet over. Men Dagen
efter, den 12. December, kom Opsigelsen. Fra Hoffet havde
Berg stadig modtaget Vink om, at Betingelsen for hans Ud
sigter var hans Frigørelse fra „Forsvarsfjender og Ateister“.
Disse Lokketoner havde han ikke modstaaet. Hørup var
Forsvarsfjenden og E. Brandes Ateisten.
De afsatte Redaktørers første Tanke var at stifte et nyt
Blad; de kunde rejse 40,000 Kroner, men manglede 10,000,
og derpaa strandede foreløbig Planen. Berg forelagde des
uden Sagen om
Morgenbladet
i et privat Partimøde og sendte
Deputation til Hørup med Anmodning om ikke at grunde
et nyt Blad. Det gamle turde han for sine Vælgere ikke
sælge til „Fritænkere“.