83 / 398
76
Alm indeligt Frafald
Had og Hævn prædiker Drachmann Kærlighed og Hjertets
Mystik, og uden Selvhengivelse, i haard Egoisme forkynder
han en Religiøsitet, hvortil han kun staar i Forhold gennem
Fantasien.“
Det kunde ikke være andet end at de to Bevægelser,
der udgik fra Berg og fra Drachmann, fandt hinanden og
forenede sig imod den, der var udgaaet fra mig og som
disse i Forening vilde indsnevre. Drachmann, der i Belgien
havde forefundet en flamsk Bevægelse rettet mod Wallonernes
Franskhed, overførte nu denne paa Danmark, hvor Sprog
og Kultur rigtignok ikke var spaltet i to, men hvor der jo
kunde slaaes paa de nationale Strenge imod den nyere Paa-
virkning af fransk Dannelse. Saaledes indlededes og pristes
en dansk Bevægelse modsat en paastaaet fremmed, der kaldtes
fransk, men skulde betyde jødisk. Det saakaldte Vittigheds
blad
Punsch
lod intet Nummer ubenyttet til denne Fortolk
ning. Paa samme Tid antog Berg, som ovenfor antydet, for
sit ny Parti-Brudstykke Benævnelsen „Danskerne“, modsat
„Evropæerne“, hvilket Navn gaves Hørups Gruppe, der jo
med faa Undtagelser bestod af Bønder, medens Føreren selv
end ikke havde sat sin Fod udenfor Landets Grænser, altsaa
skulde synes dansk nok og fritaget for ethvert Stænk af
Evropæisme. Men atter her maatte ved Evropæere, om Ordet
skulde have nogen Mening, forstaas danske Mænd af jødisk
Afstamning, med hvem Hørup havde indladt sig.
Under disse Omstændigheder gik ogsaa
Dags-Avisen,
der hidtil havde støttet mig, over til Modpartiet, og Redak
tionen, der indtil da havde været mig velsindet, skrev hvasse
Artikler imod mig, medens
Dagbladet
overfaldt mig med
Skældsord. Professor Paludan havde sat Studenter ud paa
Gennemlæsning af den franske Literatur, jeg havde behandlet
i
Hovedstrømningers
femte Del, for der at finde Plagiater.
De arbejdede redeligt i mange Maaneder, men Udbyttet blev