![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0084.jpg)
Alm indeligt Frafald
77
kummerligt. I Slutningen af Maj fremkom i
Dagbladet
den
længe udarbejdede Plagiatbeskyldning. Jeg skulde fra Taine
have taget to Anekdoter om Balzac. Ordlyden viste bedst,
at jeg havde dem fra en anden Kilde; men slige Usselheder
var endnu og en halv Snes Aar senere god Taktik imod mig.
4.
Imedens var jeg sysselsat med Forstudierne til min Bog
om Holberg, til hvilke Universitetsbibliotekets Embedsmænd,
der altid havde givet mig Grund til Taknemmelighed, rakte
mig en hjælpende Haand. Af franske Forfattere var jeg
kommet i nærmere Forbindelse med Paul Bourget, der
ønskede sig kendt i Skandinavien og som sendte mig en
Artikel, jeg anbragte i
Tilskueren.
I Januar 1884 gjorde
Henrik Pontoppidan og Fru Edgren mit personlige Bekendt
skab. Den første hilste mig paa en og samme Dag tilfæl
digt to Gange paa Gaden, saa jeg studsede og spurgte,
hvem jeg havde for mig, hvorpaa et mangeaarigt, aldrig for
styrret venskabeligt Forhold fulgte. Den anden, hvem jeg
længe brevligt havde kendt, kom gennem København med
sin indtagende Veninde, Frøken Kjellberg, der senere blev
den bekendte tyske Socialdemokrat Georg v. Vollmars Hustru.
Jeg maatte ledsage Fru Edgren til det kongelige Teaters Direk
tør, Kammerherre Fallesen, da den svenske Frue var krænket
og forbitret over Tilbagevisningen af hendes Skuespil
Hvor
ledes man gør godt.
Jeg har andensteds skildret det pud
sige Sammenstød mellem den vrede Dame og den høflige
Mand. (Saml. Skrifter III, 698.)
Kun fra Udlandet kom som sædvanligt nogen Anerken
delse til mig. Det amerikanske
The Nation
havde en vel
villig Artikel om mig og Sarrasin udtalte sig meget gunstigt
om mig (i
Zeitschrift fiir neufranzosische Poesie
V, 6).