54 / 398
Udlændighedens A fslutning
47
stærkt. Dengang kunde jeg endnu følge med hvad der i
Udlandet offenliggjordes om mig.
De sidste Maaneder af mit Ophold i Berlin levedes
mere intensivt end jeg plejede at leve. Ikke at der hændte mig
større Ting, men det selskabelige Samliv med de Venner,
jeg havde vundet, blev fornummet paa en ny og stærkere
Maade. Visheden om at alle disse Forhold, der allerede
var bievne kære Livsvaner, snart skulde afbrydes for be
standig, gav enhver Sammenkomst med Andre ny Tiltræk
ning og meddelte den et vist Vemod. Der var et Højtryk
over Stemningen, naar
jeg de sidste Gange saaVenner hos
mig i dette Hus, som om faa Uger, snart om faa Dage,
skulde forlades. Smertelig var Adskillelsen fra enkelte Venner
som Simson og Klinger, fra Familier som Bernsteins, Sierne-
rings eller Loewes.
22
.
Fra to Sider havde man taget den Beslutning ikke at
lade mig rejse uden at sige mig Farvel. Der dannedes da
et Udvalg, hvori Loewe, Kapp, Simson, Bernstein, Geiger
havde Sæde, og jeg modtog Indbydelse til en Afskedsfest,
for mig i Kaiserhofs store Sal. Banketten fandt Sted 1.
Februar 1883.
Den refereredes udførligt i de tyske Blade, af hvilke
jeg har
Vossische Zeitungs, National Zeitungs
og
Borsen-
Couriers
Artikler i Behold.
Vossische Zeitungs
Artikel begyndte:
En udvalgt Forsamling paa over 100 Personer, Videnskabsmænd,
Forfattere, Politikere, Kunstnere, Herrer og Damer henhørende til det
gode Selskab, havde i Torsdags Aftes indfundet sig i Kaiserhofs prægtige
Sale for at bevidne den bortdragende Georg Brandes sin Deltagelse inden
hans Tilbagerejse til hans danske Fædreland. Denne Aften viste klart,