Udlændighedens Afslutning
41
i Vallø. Han boede paa Kroen og befandt sig taaleligt. Han
var skemtsom, talte om Vittighedsbladenes tarvelige Løjer
med hans Bøger og om Valløs lokale Smaaskandaler. Ven
skabet mellem ham og Kielland klædte dem begge.
Min Broder Edvard forudsagde mig i de Dage, at min
Tilbagekomst vilde give Signalet til en almindelig Opstand
imod mig; jeg saa det endnu ikke da med samme Skarphed
som han, fordi enkelte Foreteelser af nogen Rækkevidde
syntes mig at tale derimod. Saaledes holdt jeg efter Opfor
dring den 2. September Indledningstalen i det nystiftede
Studentersamfund
og der var lidenskabelig Tilslutning, da
Neergaard i en Tale hilste mig som dette Samfunds „egent
lige Stifter“, skønt jeg jo ikke direkte havde havt noget med
dets Oprettelse at gøre.
Jeg skrev min Karakteristik af Kielland og omgikkes
næsten daglig ham, Hørup, Schandorph, J. P. Jacobsen, saa
desuden meget ofte Hempel, Zahrtmann og Krohn. En
Efteraarsdag vendte jeg tilbage til Berlin.
7 ^
18.
Det blev et meget arbejdsomt Efteraar. Jeg nedskrev
femte Bind af
Hovedstrømninger
og rettede det paa Dansk
og Tysk.
Boghandler Philipsen, den senere Raadmand, havde i
Kjøbenhavn opfordret mig til at samarbejde mine i forskellige
Blade og Tidsskrifter offenliggjorte Breve fra Berlin til en
Bog; jeg begyndte at samle og gennemse dem.
Siden jeg udgav mit Skrift om Tegnér havde forskellige
Korrespondenter henvendt sig til mig med Oplysninger om
hans Personlighed, mest nedsættende og af ringe Værd; i
den senere Tid havde blandt dem især en gjort sig gæl
dende, Kontraktprosten H. Schonbeck fra Quistofta i Skaane,