Previous Page  10 / 215 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 215 Next Page
Page Background

_

9

Gilderne var borgerlige Sammenslutninger, dannede under en eller

anden Helgens, i Danmark ofte St. Knuds, Beskyttelse, og udgjorde

som et indbyrdes Værn, et Broderskab mellem Medlemmerne. Brødrene

havde Pligt til at hjælpe og støtte hinanden og hinandens efterladte.

Men disse Gilder, af hvilke samtlige Byens Borgere kunde være Med­

lemmer, affødte omkring Midten af det 14. Aarhundrede særlige Haand-

værkersammenslutninger, idet enkelte Fags Udøvere sluttede sig sam­

men. Der opstod saaledes gejstlige Gilder, Handelsgilder

or

Haand-

værkergilder, og disse sidste blev naturligvis af stor Betydning for

Haandværkets Udøvere. Det Broderskab, som et saadant Gildes Brødre

lovede hinanden og som med haard Haand hævdedes af Gildet overfor

den, der vilde bryde det, udelukkede Konkurrence; den fattige Gildes-

broder og hans efterladte havde Krav paa Gildesbrødrenes Hjælp og

Støtte, og Gildet kunde overfor Myndighederne optræde med langt

større Autoritet end en enkelt eller nogle faa Brødre.

De Vedtægter, som disse Gilder levede under og styredes efter,

kaldtes Skraaer, en Betegnelse, som lever i Ordet Laugsskraaer længe

efter, at de middelalderlige Gilder er forsvundne.

Aarene omkring 1350 maa anses for at være den Tid, da Laugene

opstaar. 1349 gav Borgmester og Raad i Ribe Oldermanden for Skræ-

dernes og Overskærernes Broderskab og Gilde Tilsagn om, at ingen

der i Byen maatte overskære Klæde eller sy nye Klæder uden Tilla­

delse af Oldermanden og Øvrigheden. Paa denne Maade søgte Byen

at beskytte sine Borgere økonomisk, men herved fik Øvrigheden ogsaa

Haand i Hanke med Haandværket, blev, som i og for sig naturligt var,

Haandværkernes overordnede, og dette System udvikledes i de følgen­

de Aarhundreder.

Det ligger ganske udenfor dette Arbejdes Opgave at skildre Lauge-

nes Historie i al Almindelighed. Laugenes Opstaaen og Udvikling kan

ikke skildres alene, men hører saa nøje sammen med saavel hele Køb-

stads- som Næringslivets Historie, at en saadan Skildring vilde blive

altfor omfangsrig. Her skal kun søges meddelt Slagterlaugets Historie

i større Træk, selv om man herunder ofte maa kaste Blikket ud mod

de forskellige Forhold, som de vekslende Tiders Udvikling gennem

Krig og Fred, daarlige og gode Tider, medførte.

2