13 / 215
—
12
—
till dem, naar de hugge op en oxe, och lade there stande owuer, at de hugger
fierdeel der af i støche, och besee huadt kiøb, the ther af tøye kunne, saa
at huer maa fange schelligt kiøb for sine penge.
9. Och schall ingen vere broder udi deris embede, vden liand szit
embede vell kand och er en v-berøchtet dannemand och hans hustru en
v-berøchtet dannequinde.
10. Och schall ingen bruge deris embede, vden hand boer i de gamle
kiødtmangere boder, szom aff ari[l]dtz tid haffuer vere[t| kiødrnanger boder,
szom de nu udi boe.
11. Der schall och ingen maa slagte udi Kiøbenhafn uden iorschreffne
kiødmangere och andre, som borgere ere; will der ocli nogle andre slagte,
da schulle de det haffue med borgemesternis og kiødmangernis wilge, førend
de noget slagte.
12. Dierfuis och nogen at giøre noget imod disse iovschreffne vore
artichle, hand hafue forbrut det godtz, hand swo kiøber eller sielger, och
bøde iij till os och iij till byen for huer tid.
Thi forbiude wii alle vore fogeder och embedsmend och alle andre,
ehuo de helst ere eller vere kunne, iovschreffne vore kiødmangere i Kiøben
hafn imod disse vore privilegia i nogre maade at hindre eller hindre lade
vnder vor kongelige hefn och vrede, huor lenge de det af vor naade hafue.
Datum in castro nostro Hafnensi feria tertia proxima post dominicam pal-
marum nostro sub secreto anno dom?« m c d qvinqvagesimo primo.
Det var ikke en egentlig Laugsskraa, som Kongen her gav Kødman
gerne. Der omtales saaledes ikke i Brevet hverken Laug, Oldermand
eller Ydelser ved Indgang, selv om enkelte Bestemmelser, navnlig
Punkt 9, meget stærkt minder om, hvad der senere fastsattes i Skraa-
erne. Sin først kendte virkelige Skraa fik Kødmangerlauget ikke før i
1496, som vi senere skal se, men Privilegierne af 1451 gav Kødmangerne
saadanne Rettigheder, at det ikke er uden Grund, at Slagterlauget be
tragter dette Privilegium som et Vidnesbyrd om, at selvom Lauget
maaske ikke har bestaaet som egentligt Laug i 1451, saa har Byens
Kødrnangere dog allerede da bestaaet som Korporation, og Lauget kan
da med Føje regne sin Alder fra dette Aar. Særlig meget ældre kan det
i alt Fald ikke være, thi det er, som ovenfor omtalt, først i Tiden efter
Aar 1350, at de egentlige Haandværkslaug dukker op. Da de københavn
ske Bagersvende i 1403 fik udstedt en Skraa, ses det, at der da allerede
eksisterede et Laug for Bagermestre. 1429 stiftedes Københavns Guld-
smedelaug, 1434 nævnes Skomagerlauget her i Byen for første Gang, og
først 1460 kommer Remmesnidernes og Pungmagernes Laug til. Selvom
Slagterlauget altsaa nøjes med at betragte Aaret 1451 som sit Stiftelses-