17 / 215
—
16
—
stadige Kasten Affald blevet opfyldt saa stærkt — der var jo ikke rin
dende Vand i den — at der ikke var andet at gøre end at fylde den helt.
Boderne laa paa Strækningen fra der, hvor nu Trinitatis Kirke
plads ligger og ned efter mod Klareboderne. Om hvorledes Boderne
har set ud eller været indrettede, ved vi nu intet, men man maa ikke
af Ordet Bod lade sig forlede til at tro, at de kun har været Udsalgs
steder, noget i Lighed med de langt senere Boder paa Nikolaj Plads,
som de fleste af den nulevende Generation vil erindre. I Skraaen af
1496 hedder det, at der ikke maa være mere end et »Embede«, d. v. s.
Slagterhaandværk eller Forretning, i hver Gaard, og ikke flere Vinduer
til Kødsalg i hver Gaard. Vi ser heraf, at Ordet Gaard bruges i Stedet
for Bod, men Kødmangerne har da ogsaa haft deres Boliger i Boderne,
og herfra har de ogsaa solgt deres Varer.
Boderne har vistnok fra først af været Roskildebispens, Byens
Herres Ejendom, thi 1407 overdrog Biskop Peder Slagter J a c o b
D a c k s 1a a p en Grund blandt Slagterboderne i Bjørnebrogade. Grun
dene og Boderne kom dog, i alt Fald tildels, formentlig snart i privat
Eje, thi i Aaret 1452 skødede »beskeden Mand« Magnus Kok, Borger
i København, sin Gaard i Kødmangerboder til Kanniken i Frue Kirke
Hans Pedersen paa Kapitlets Vegne. 1512 ejede St. Gertruds Kapel en
Gaard i Kødmangerboder, men den var udlejet til en Kødmanger, og
1513 ejede St. Dionysii Alter ogsaa en Gaard i Boderne. Forholdet
har uden Tvivl været det, at det i det 16. Aarhundredes første Halv
del og tidligere ikke var nok at træde ind i Kødmangerlauget for at
vinde Ret til Kødmangernæringen og betale den i Skraaen foreskrevne
Kost. Nej, man maatte ogsaa vente paa, at der blev en Plads ledig
indenfor de 25 Kødmangeres Kres, thi dette Tal maatte jo efter det
kongelige Brev af 1443 ikke overskrides, men da Skraaen af 1496
desuden forlangte, at Kødrnangere skulde bo i Kødmangergaden i de
Gaarde, som Kødrnangere før har boet i, maatte man tillige være i
Stand til at overtage den ledige Gaard i Boderne, enten ved Køb
eller ved Leje. Kødmangerlauget har saaledes været en, i Forhold til
de fleste andre Laug, meget eksklusiv Kres. At denne, naar og hvor
den kunde det, søgte at værne sine Rettigheder, er en given Ting,
og vi ser da ogsaa Kødmangerne i Krig mod dem, der søgte at gøre
dem Indpas i Næringen. 25. Februar 1472 udkom der et Kongebrev,
der forbød Bønderne at bruge Købmandsskab eller »frit Embede at
haandtere«, men bruge og bjerge sig med det, dem bør, »og skulle