Previous Page  23 / 215 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 215 Next Page
Page Background

22

fordi de her var nærmest ved Vesterport. Udenfor denne anlagdes i de

kommende Tider alle de Virksomheder, der fik Betydning for Slagter­

næringen. Den første af disse Virksomheder var Christoffer Valken-

dorfs Slagtehus.

Syd for det nuværende Vesterbros Torv, mellem Eskildsgade og

Gasværksvej, laa i det 16. og 17. Aarhundrede Byens Reberbaner. Nær

herved, ikke langt fra det nuværende Kvægtorv, synes Christoffer Val-

kendorf at have bygget det Slagtehus, der var et af de mange Udslag

af den store Interesse, han som Byens Statholder viste København.

Søerne havde den Gang Afløb gennem en Aa til Kalveboderne, saa

Stedet ved Aaen og i Nærheden af Stranden synes godt valgt, selv om

det laa noget fjernt fra Landevejen, den nuværende Gamle Kongevej.

Af en Magistratsbevilling fra 1623 ses det, at der fra Gamle Kongevej

var fælles Tilkørselsvej til Reberbanerne og Slagtehuset. Denne Til­

kørselsvej blev 1623 spærret og formenes at være det nuværende

Bagerstræde, der endnu i 1784 var en lukket Gade. Slagtehuset laa

vistnok vest for Aaen, idet denne menes at have dannet Grænsen mel­

lem »Kalvehaven«, der 1619 blev overdraget Kongen, og Vesterfælled,

thi i Jordebogen 1620 anføres det, at Slagtehusét laa »paa Byens frie

Grund«, altsaa paa Vester Fælled.

Slagtehuset blev opført i Aaret 1583, saa der har altsaa været et

Tidsrum af ca. 6 Aar mellem den Befaling, der 1577 forbød al Slagtning

indenfor Voldene, og Slagtehusets Opførelse. Om Slagtehusets Indret­

ning ved vi iøvrigt kun, at der i det var indrettet 14 Boder. Disse

Boder har sikkert ikke været bestemt til Udsalgsboder. Hvor mange

af Byens Indvaanere vilde mon gaa den lange Vej til Slagtehuset for

at købe Kød, naar de kunde faa dette i Skindergade? Og Næring fra

Vesterbro kunde Bodernes Indehavere ikke vente, thi Broen var kun

sparsomt bebygget, og Vesterbrogade eksisterede endnu ikke. At An­

tallet af Boderne i Slagtehuset ikke forslog, faar man at vide gennem

en Bestemmelse i den i 1623 udstedte Skraa, hvori det siges, at der

skal anvises de Slagtere, der ikke kan faa Plads i Slagterboderne uden

for Byen, Steder, hvor de kan opføre Boder til Slagtning.

Slagtehuset stod kun ca. 75 Aar. Der høres ikke Tale om det

efter Svenskekrigen 1658— 1660, og det maa antages, at det har delt

Skæbne med de andre Bygninger uden for Portene, da Københavns

Borgere i August 1659 afbrændte Forstæderne, for at Fjenderne ikke

skulde finde nogen Dækning under Belejringen. Slagtehuset blev ikke