KøbenhavnsSlagterlaug

—

41. Item døer nogen broder, da schall hans hustrue niude det aar och

dag; vill hun lenger holde embedet, haffue it halfft embede och ey mere,

vden alle brøderne vill hinde det unde.

42. Huo som oldermanden bander eller ilde tilltall, hand bøde j tønde

tydsch øll [och] 4 %vox.

43. Huilchen broder som kierer sin broder for borg[emestere] och raad

førend for sin oldermand, hand bøde j tønde tydsch øll och 4 vox.

Om denne Skraas Indledning, at den er givet Kødmangerne af

»højbaarne Herrer og Fyrster, Konger og Rigens Raad«, er mere end

en blot Formular, eller om Kødmangerne før denne har haft en anden

og tidligere Skraa, som nu ikke mere kendes, eller om der med Indled

ningens Ord sigtes til Privilegierne af 1443 og 1451, eller endelig om

Indledningen kan tænkes at være en Tilføjelse, der er foretaget ved

den Omredaktion, som en Forfatter*) mener, har fundet Sted et Aar-

hundrede senere, kan ikke afgøres.

1 al Almindelighed ligner Skraaen andre samtidige Skraaer i sit

Indhold. Men der er dog et enkelt og særligt betydende Punkt, hvori

den adskiller sig fra andre, nemlig i en endnu meget stærkere Frem

hævelse af Broderskabet indenfor Lauget. Ingen af Laugsbrødrene

maa »slaa Nød« anderledes, end Lauget har vedtaget. Ingen maa

raabe Kunderne fra en andens Vindue. Ingen maa gøre den anden For

køb paa Gaden eller paa Stranden, d. v. s. i Havnen. Ingen maa købe

mere end eet Lam af nogen Vogn, hvis der er flere af Lauget, der ogsaa

vil købe. Ingen maa købe mere end et Par Øksne af en Drift Kvæg til

sit Forbrug og »et Deger Lam«, d. v. s. ti Lam, uden at Købet gælder

hele Lauget, hvis dette vil være med i Købet. Skraaens Bestemmelser

tilsigtede herigennem at holde Laugsmedlemmerne saa vidt muligt paa

samme økonomiske Niveau, den ene maatte ikke have nogen betyde-

ligere Fordel frem for den anden.

At Øvrigheden, der var interesseret i at skaffe Befolkningen god

og billig Tilførsel af ferskt Kød, har haft Indflydelse paa Skraaens

nævnte Bestemmelser, er vel uden for al Tvivl, men at ogsaa Kødman

gerne selv ikke har været uden Medvirkning ved Skraaens Tilblivelse,

synes at fremgaa af Punkt 38, hvor det tydeligt nok er Lauget selv, der

taler, og dette Punkt tilsigter, ligesom de ovennævnte, at skabe lige

Forhold for alle Laugets Brødre. Bestemmelserne kan derfor ikke op

fattes som udelukkende dikterede af Myndighederne. Allerede her

*) R. Berg: Kjøbenhavns Slagterlav 1451 —1901. S. 7.