—
21
—
møder vi det ubrydelige Sammenhold, det udmærkede Kammeratskab,
der har præget Lauget siden da, og som vi Qang paa Gang møder i
dets Historie.
De øvrige Bestemmelser i Skraaen, om Oldermandsembedet, om
Brødrenes Opførsel i Laugshuset, om deres Død og deres Enker, skal vi
ikke komme nærmere ind paa, dels fordi de i alt væsentligt er omtrent
enslydende med de tilsvarende i andre Laugsskraaer, dels fordi Læse
ren selv gennem Gengivelsen ovenfor kan gøre sig bekendt med dem.
Efter at Kødmangerlauget i 1496 havde faaet sin Skraa, forløber der
et langt Tidsrum, omtrent hundrede Aar, før vi atter hører om det. Det
synes i dette Tidsrum at have levet et stille og roligt Liv, der ikke har
givet Øvrigheden Anledning til Indgriben af større Rækkevidde.
7. Maj 1577 udkom en kongelig Forordning om, at al Slagtning
fremtidig skulde ske uden for Byen. Det hedder i Forordningen, at
Slagterne slagter Øksne og Fæ i deres Boder, saa at Blod og anden
Urenlighed, som fremkommer ved Slagtningen, bliver staaende i Ren
destenene, hvoraf megen ond og slem Stank foraarsages, og er at
befrygte, at baade sligt og andet mere ubekvemt, som findes i Byen,
kan give Aarsag til Pest og anden Sygdom. Byens Borgmestre skal
derfor anvise Slagterne et bekvemt Sted udenfor Byen og ned til Van
det, hvor Slagtningerne kan finde Sted. Hvis nogen Slagter forbrød sig
herimod, skulde han bøde 200 enkende Dalere, Halvparten til Kongen,
Halvparten til Byen, og desuden have det slagtede forbrudt.
Da Boderne ved denne Bestemmelse kun fik Betydning som
Udsalgssteder, blev Gaardene paa Købmagergade Slagterne for store,
og Byen lod da paa en Grund ved Bryggernes Laugshus i Skindergade
opføre tolv Boder, der lejedes ud til Laugets Medlemmer. Opførelsen
fandt Sted før 1581, thi i dette Aar svarede hver af dem 2 gamle Daler i
Leje. 1656 var Lejen 3 Kurantdaler. Senere opførtes endnu en Bod paa
Hjørnet af Skindergade og Klosterstræde, og i 1745 svarede hver af
disse tretten Boder 13 Rdl. 2 Mark i aarlig Leje.
Bodernes Antal var jo ikke tilstrækkeligt til at optage alle Slag
terne fra de gamle Boder i Kødmangerstræde, og enten er disse da ikke
alle blevne rømmede, eller ogsaa har de Slagtere, der ikke kunde faa
Plads i de nye Boder, været nødt til at søge sig Udsalgssteder ude i
Byen, men herved ophørte altsaa den aarhundredgamle Stavnsbundet-
hed. Vi ser da ogsaa i den følgende Tid, hvorledes Slagterne spredes
ud over Byen, om end de særligt dog holdt til i dennes vestlige Del,