KøbenhavnsSlagterlaug

—

Første Gang Ordet Slagter træder os i Møde i Københavns Histo

rie, er i en Fortegnelse fra Tiden mellem 1375— 1389 over Grundene i

Byen. Der nævnes her en Grund, hvorpaa Slagternes Boder staar. I en

fra samme Tidsrum stammende Optegnelse over Roskildebispens Ind

tægter af København, nævnes det, at Slagterne hver Søndag skulde

give Biskoppen Kød til en Sterlings Værdi.

Først fra 1443 er der bevaret et kongeligt Brev, der udelukkende

vedrører Københavns Slagtere eller, som de med et .gammeldags Ord

kaldes, Kødrnangere, d. v. s. Kødsælgere. 3. Juli nævnte Aar gav Kri

stoffer af Bayern dem Bekræftelse paa den Frihed og Rettighed, »s o m

de a f A l d e r h a f t h a v e«, at ingen uden de maa have flaaet Kød

til Salgs paa Dragør i Høstens Tid. Høsten var Dragørs store Tid.

Naar Eftersommeren kom, blev den lille By et Centrum for Sildefiske

riet i Øresund. Da stævnede Fiskere og Opkøbere fra hele Landet mod

Dragør, og dette gav naturligvis Anledning til, at ogsaa andre Forret

ningsfolk drog dertil for at afsætte deres Varer, deriblandt altsaa

ogsaa Københavns Slagtere. Af Ordene »som de af Alder haft have«

fremgaar det, at det var et gammelt Privilegium, som her fornyedes,

men hvor gammelt det var, ved vi intet om. Derimod ved vi, at Privi

legiet bestod i mange Aar, thi 2. August 1508 stadfæstede Kong Hans

det, og formentlig har Slagterne i København skinsygt vaaget over den

Ret, som det gav dem, indtil Dragørs Betydning for Sildefisket hørte op.

Brevet indeholder, foruden den nævnte Bekræftelse, ogsaa nogle

andre Ting af stor Betydning for Laugets Historie. Privilegiet gives

nemlig ikke til Kødmangerlauget, men derimod til »vore elskelige Bor

gere, som ere Kødrnangere i Kødmangerboder«. Dette k a n synes at

tyde paa, at der paa dette Tidspunkt ikke har været noget Kødman-

gerlaug i København, thi hvis et saadant havde eksisteret, vilde det vel

have været det rimeligste at give Lauget Privilegiet. Da Kong Hans i

1508 stadfæster Privilegiet, siges det, at Stadfæstelsen gives »burgere

vdaff Kiøthmangere embcthe her vdi Kiøpnehaffn«, men Kødmanger-

embedet tør neppe forstaas som andet end Kødmangerhaandværket,

selv om dette Udtryk senere bruges i de forskellige Fuldmagter, der

lejlighedsvis udstedes for Laugets Oldermænd, saaledes ved Hyldinger

og andre Ombud, og i den Forbindelse vistnok betyder Laug.

Desuden siger Brevet af 1443: »Item scall ængen haue eller

holde slachtere vden forskrefne wore burghere j køthmangerebodher.«

Dette synes jo at tyde paa, at selve Slagtningen ikke var, eller hidtil