—
195
—
nes saaledes her for første Gang, og det siges udtrykkeligt, at de træder
i Virksomhed efter en Laugsforsamlings derom trufne nærmere Be
stemmelse, dog saaledes, at »der skal kunne bydes -Medlemmer, der
har været 5 Aar i Lauget, 50 Kr., og de, der har været der i 8 Aar,
100 Kr. af Begravelseskassen«. 1 de følgende Aar finder der da regel
mæssige Henlæggelser til de to Kasser Sted. Paa Laugsforsamlingen
1889 forslog et Medlem at lade Sygekassen træde i Kraft og at lade
udarbejde et Regulativ for den. Der nedsattes straks et Udvalg, og
Aaret efter i September Maaned vedtoges Regulativet, hvorefter Kas
sen traadte i Kraft. Af Regulativets Bestemmelser skal blot anføres,
at Sygehjælpen fastsattes til 12 Kr. pr. Uge, der var det mindste Tids
rum, for hvilket Sygehjælp kunde erholdes. Ingen kunde faa Syge
hjælp i længere Tid end 13 Uger pr. Aar, og ingen havde Krav paa
Kassen udover 500 Kr. Kassen skulde styres af 3 Medlemmer, der
valgtes paa de aarlige Laugsforsamlinger, og Regnskabet skulde af
lægges til Lauget. Disse og de øvrige, ikke her anførte Bestemmelser
er omtrent uforandrede overgaaede i Laugets Love af 1911.
Paa Laugsforsamlingen 1890 vedtoges det af Kvartalskontingen-
tet at henlægge 2 Kr. 25 Øre til Sygekassen og 35 Øre til Begravelses
kassen, alt pr. Mand.
Seks Aar senere vedtoges det, at Sygekassen og Begravelses
kassen, der nu tilsammen ejede 10 000 Kr., fremtidig skulde arbejde i
Fællesskab, og at Begravelseshjælpen ansattes til 100 Kr. for Med
lemmer, der havde været i Lauget i 5 Aar, 150 Kr. for Medlemmer,
der havde været i Lauget i 10 Aar. Dette sidste Punkt ændredes atter
paa Laugsforsamlingen i 1899, da Begravelseshjælpen fastsattes til
100 Kr., ens for alle Medlemmer, og i 1923 forhøjedes Beløbet til
200 Kr. I November 1902 var Kassens Formue vokset til 15 000 Kr.,
hvorfor Sygehjælpen forhøjedes til 20 Kr. pr. Uge, hvilket Beløb i
1923 yderligere forhøjedes til 25 Kr. Endelig har Lovene af 1911 fast
sat, at Syge- og Begravelseskassen har Krav paa Halvdelen af hvert
Medlems Tidepenge, Kontingentet til Lauget, altsaa 10 Kr.
Ifølge det sidst aflagte Aarsregnskab har Syge- og Begravelses
kassen oppebaarct 1534 Kr. som Halvdelen af Tidepengene. Kassen
har udbetalt 2376 Kr. i Sygehjælp og 600 Kr. i Begravelseshjælp, og
den sluttede Aaret med en Formue paa 18 030 Kr., hvoraf 4054 Kr. i
kontant Beholdning.