— 199 —
naturligvis en lille Kapital til de første Indkøb. Det var Indkøbene, som
det hele beroede paa, thi forstod han at foretage disse til sin Fordel,
skulde Næringen nok gaa. Mesterstykkets vigtigste Punkt var Bedøm
melsen af Kreaturets Vægt i levende Stand. Denne maatte, som vi har
set, kun differere et Lispund til den ene eller den anden Side for en Okse
og seks Pund for en Kalv, et Lam eller et Svin. De gamle Slagtere hav
de gennem Øvelsen erhvervet sig en ganske forbløffende Færdighed i
saaledes paa Øjemaal at kunne se, hvor meget et Kreatur vejede, og
adskillige endnu levende Laugsslagtere er stadig i Besiddelse af denne
Evne. Forfatteren af dette Skrift har for et Par Aar siden oplevet, at
to Slagtermestre, hinanden ganske uafvidende, anslog nøjagtig den
samme Vægt for et levende Kreatur, og at en tredie Mesters Angivelse
kun varierede fem Pund fra de to førstes. Denne Evne til straks at se,
hvormeget der vilde kunne udbringes af et Stykke Slagtekvæg, en
Evne, som hverken Kommissonær eller Producent kan være i Be
siddelse af, gav Slagteren en stor Fordel i Handelen, en Fordel, der
helt og udelt blev til hans Fortjeneste paa Sælgerens Bekostning.
Den Generation af Slagtere, der ejede de gamle Slagtergaarde
paa Vesterbro, blev ofte velstaaende Mænd, da Gaardene med deres
store Arealer efter de offentlige Slagtehuses Oprettelse solgtes til Op
førelse af Beboelsesejendomme, men iøvrigt har Slagterne kun sjæl
dent givet sig af med Spekulationer, ligesom skriftlige Arbejder og
Bogholderi har været Ting, som i alt Fald den ældre Generation helst
har været fri for. Navnlig Bogholderiet var yderst primitivt, og i
Reglen maatte den indvendige Side af Butiksdøren gøre Tjeneste
baade som Kassebog og som Hovedbog, hvori de forskellige Poster
opførtes med Kridt. En for faa Aar siden afdød gammel Slagtermester
fra Boderne paa Graabrødretorv kom i den Anledning ud for følgende
kedelige Hændelse. Han var Leverandør til den nu nedlagte Lade-
gaard, og da en Gang han og Ladegaarden var blevne uenige om,
hvormeget der var blevet leveret, forlangte Ladegaarden at se hans
Regnskab. Det var der ikke noget i Vejen for. Mester løftede Butiks
døren af dens Hængsler, læssede den paa Vognen og kørte stolt til
Ladegaarden for at fremlægge Regnskabet. Desværre regnede det
den Dag, og da Mester naaede sit Bestemmelsessted, var Regnskabet
til hans store Sorg forsvundet, udslettet af Himmelens Væde.
Slagterne af den gamle Skole benyttede ikke Bankerne og Spare
kasserne, men gik med hele deres rørlige Formue paa sig i store,