205 / 215
— 2 0 2 —
mobilet har fortrængt dem begge, og Slagteren selv har forandret
Fysiognomi. Den gamle Mestertype af Sværvægtsklassen er ved at
forsvinde. I Stedet er kommet den affable, dannede, høflige Forret
ningsmand, hvis Ydre, som Borgmester Kaper en Qang spøgende be
mærkede, da han ved en Laugsfest paa Skydebanen saa sig omgivet af
en Skare kjoleklædte, tildels bebrillede Slagtermestre, mere minder
om en Professor.
Men har Slagterens ydre Fysiognomi forandret sig gennem Ti
derne, saa har han dog bevaret sit gode og brave Hjertelag, sin altid
INTERIØR FRA EN MODERNE SLAGTERBUTIK.
aabne Haand for den trængende og sit lyse, glade Humør. Den, der
om Onsdagen, den ugentlige Markedsdag, vil kigge ind i »Stuen«, som
Restauranten paa Kvægtorvet kaldes i daglig Tale, vil endnu der
træffe en Samling stærke, sunde og kraftige Typer med det lune Blink
i Øjet og med drastiske Bemærkninger paa Læberne, godmodige af
Væsen og glade som Børn, altid parat til en »Napoleon« eller en
»Seks og Tres«. Og om Aftenen vil han kunne møde de samme Men
nesker i Teater og Koncertsal, iført Smoking og optrædende som
fuldendte Verdensmænd.
Derimod er der en Type, der hverken har hørt til i Gadelivet
eller paa Kvægtorvet, men indenfor de fire Vægge. Derfor ikke min