KøbenhavnsSlagterlaug

—

203

—

dre betydningsfuld. Det er Slagterhustruen. Der er vist kun faa

Haandværk, der har saa meget at sige Hustruerne Tak for, som Slag

ternes. Altid var hun Mandens trofaste Medhjælp, tog ikke blot Del i

hans Glæder og Sorger og passede Hjemmet, som det sig enhver god

Hustru anstaar. Men fuldt og helt har hun altid været med i hans

Arbejde, har passet Boden eller Butikken, naar Manden var paa Ind-

købsrejser eller paa Trommesalen eller i Slagteriet. Og det var ikke

altid lige morsomt at passe Boden. Altid aabent, saa Vinden strøg frit

ind. Om Sommeren i bagende Sol. Om Vinteren i bidende Kulde. Op-

1NTERIØR FRA EN MODERNE SLAGTERBUTIK.

taget af mange Slags Gøremaal, som Gerningen førte med sig, og til

med ofte Mandens Kassemester. Da Slagterne i den nyere Tid slog

sig paa at fremstille Pølser og Paalæg, var det i de fleste Tilfælde

Hustruen, der udførte dette Arbejde, og at dette Arbejde med det

kolde, fugtige Kød just ikke netop er det, der skaber fine Frøkenfingre,

ved vel nok de fleste. Men altid frisk og frejdig, med milde, gode Øjne,

saaledes kender vi Slagterhustruen den Dag i Dag. Altid i Arbejde,

altid virksom, tidligt op om Morgenen, før Manden skal af Sted paa

Kvægtorvet eller i Flæskehallen, optaget hele Dagen og saa tillige

passe Hus og Hjem og Børn. Det er et Liv, som der skal Styrke

og Sundhed, godt Humør og Livslyst til for at føre, Aar efter Aar,