KøbenhavnsSlagterlaug

—

196

—

Det yngste af Laugets filantropiske Foretagender er E n k e

k a s s e n . Paa Laugsforsamlingen 1910 fremsatte Oldermanden Tan

ken om at oprette en Enkekasse, idet det ret ofte ved en Laugsbroders

Død hændte, at Lauget blev nødt til at samle ind blandt Brødrene for

at hjælpe hans Enke over den første svære Tid. Oldermanden foreslog

derfor, at der til dette Formaal paalignedes enhver Laugsbroder et

aarligt Bidrag, og da Tanken fandt Tilslutning fra alle Sider, nedsattes

et Udvalg til at forberede Sagen. To Aar senere havde Enkekassen en

Beholdning paa ca. 1200 Kr., og omtrent samtidig med Laugsmødets

Afholdelse tilflød der Kassen 4000 Kr. i Gaver. 1 1915 var Beholdnin

gen vokset til 17 041 Kr. 36 Øre, og paa Laugsforsamlingen samme

Aar skænkede en anonym Laugsbroder det Beløb, som Kassen mang

lede i 20 000 Kr. Ifølge de for Laugets Enkekasse gældende Love

administreres Kassen særskilt, og alle Administrationsudgifter skal

afholdes af Lauget. Kassen ejede ved Udgangen af Regnskabsaaret

1924—25 en Formue paa 57 204 Kr., et Beløb, der kun er naaet ved

rundhaandede Bidrag fra Laugsbrødre og fra andre, der har haft Til

knytning til Lauget og ved deres Bidrag har vist Sagen Interesse. I

samme Regnskabsaar udbetaltes 1690 Kr. i Understøttelser.

Vi har nu, omend kun i store Træk, fulgt Københavns Slagterlaug

fra den første Tid, da det dukker frem af Fortidens Mørke, og op til

Nutiden, har set, hvorledes dets Liv formede sig gennem de skiftende

Tider. Og hvilket er da det Træk, som mest levende fæster sig hos

den, der bar fulgt det? Det er uden Sammenligning det trofaste, bro

derlige Sammenhold, der altid har hersket indenfor Lauget, det Sam

menhold, der gav sig Udslag i Kampen mod Trykket udefra, som da

Laugets Brødre i Fællesskab betalte de Bøder, der regnede ned over

baade retfærdige og uretfærdige, og det Sammenhold, der har præget

Lauget, naar det gjaldt at sikre dets fattige og gamle. Dette Sammen

hold er det gamle Laugs Adelsmærke. Meget har ændret sig gennem

Tiderne, fra den Gang Livet levedes under smaa og vanskelige For

hold i Datidens smaaborgerlige København med de uden Tvivl meget

primitive Forhold i Kødmangerboderne og til vor Tids moderne Stor

stadsforhold. Men Lauget var til alle Tider det, der forenede Brødrene.

Det var det, der var deres Værn mod Trykket fra alle Sider, og det

var det. der bevarede Fortidens Traditioner. Med Trofasthed og sejg