10 / 263
Egil Skall
Denne havde sejlet i Asiatisk Kompagnis tjeneste og var siden ble
vet ansat ved Søetaten - men hvorfor ikke lade Christian selv for
tælle:
»Mine bedsteforældre på mødrene side var af en kraftigere race
end dem på den fædrene do. - Min morfader Jens Pedersen Kjær,
eller som han selv skrev, Kær, stammede fra byen Kær ved Helsing
ør. Hans fader var graver(karl) ved Frelsers Kirke, han havde flere
søstre, en var gift med formand Busholdt i Dokken, en med tøm
mermand Sengeløw i Søetaten. Han selv var en flink sømand, hav
de faret i mange år til Kina - blev højbådsmand - leder af sejlførin
gen - og havde den lukrative post ved Toldbodbommen, da han
døde 33 år gammel af tyfus, som også bortrev hans børn undtagen
min moder. Da boede de i Delfingade. Hvert skib, der gik gennem
bommen ind i havnen - der var lukket (for at være vej til Nyholm)
- betalte et honorar. Posten var så lønnende, at en kommandør ved
marinen engang søgte den, men fik den naturligvis ikke«.
Bedstefaderen havde været en smuk sømand med fine anbefalin
ger, fortsatte Christian, og fortæller om mormoderen:
»Min mormoder var født 17. feb. 1763 og døde 30. okt. 1830, hun
var datter af en værftarbejder i Karlskrona, som hed Jonas Rosen-
berg. Hendes moder hed Birgitte Aamann og hun havde 2 brødre.
En - Peder Rosenberg - var min morfaders troeste ven - og sømand
som han - han gik bort med fregatten Hvide Ørn i Middelhavet
1799. - Den anden broder, Magnus Rosenberg, født 24.9. 1757, død
88 år gammel 2.6.1845 var min og mine brødres legetøjsfabrikant,
han var kvartermand på Holmen - han havde i sin ungdom været
med i optøjer, vel 1772, og havde taget politimesterens hest i bids
let - en velanset mand, kraftig og dygtig, havde været i Norge på
skovhugst og skibsbygning (efter tabet af flåden 1807). Min tidlig
ste erindring af ham er at jeg stod i bedstemoders dør no. 7 i Kro
kodillegade eller på (rendestens)brædtet ved hjørnet af Svanegade,
og så den stadselige gamle mand (da alt over 70) med høje blanke
støvler over de gule snævertsiddende Nankins permissioner med
blå kjole med gule knapper, rød krave, en stor bambusstok med
sølvknap - komme haltende, thi han var halt af et fald af en Nord
bagge-hest på sin Norgesrejse. Siden kom han ind til sin søster, der
rådede svært over ham og så fortalte de gamle historier - mens jeg
8