Previous Page  12 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 12 / 263 Next Page
Page Background

Egil Skall

Bedstemoderen var en særdeles livlig kone, lille af vækst og med

mørke, blinkende øjne. Carl - »Callemand« - var især hendes ynd­

ling, men ellers var hun skrap og egenrådig, tålte ikke modsigelse,

men var klog, bestemt og velhavende, dog ikke smålig i pengesa­

ger, hun lånte nemlig penge ud uden at tage renter. Hun bar om

hverdagen altid den samme dragt: et folderigt skørt med rødt for­

klæde, karmoisinrødt strikket tørklæde og på hovedet en kappe

med strimler å la Marie Antoinette.

Christian fortsætter: »Min mormoder var en særdeles energisk

kvinde, lå ikke på den lade side efter sin mands død (i 1797), hun

fik tilladelse af Admiralitetet, hos hvem han havde været særdeles

yndet, til at holde butik i Nyboder, flyttede først hen i et lejet hus i

Delfingade, hvor hun boede i 1801, siden til Krokodillegade no. 7

ligeoverfor Svanegade. I denne butik, ikke værtshus, som det blev

kaldt, skønt der ikke måtte beværtes for siddende gæster, de drak

stående og af »målet«, solgtes brød, fløde, kolonialvarer, øl og

brændevin; enken først alene, siden med min moder som med­

hjælp...«.

Christians første erindring om forældrenes lejlighed i Haregade 9

var, at der i den grå egetræskarm var indhugget en knækket knap­

penål, der glimtede som guld og tiltrak sig hans opmærksomhed,

da han sad på en eller andens skød. I hans tidligste år var hans hjem

dog ikke rigtig der, men i Krokodillegade 7:

»Stuen, hvor bedstemoder og om dagen vi andre også boede, var

lille, en 5 x 7 alen - bagved var der et lille kammer på eet fag, 5 x 3

alen, af ruder var der 40 indfattede i bly i faget. Gulvet var af

mursten strøet med sand, fornyet hver søndag eller fejet i flammer

med birkekoste. Der var bilæggerovn med Fr. V's og dronning

Lovises portrætter; døre og vinduer var rødmalede, væggene hvidt-

kalkede - alle Nyboders huse havde dengang disse nationale farver

- langt senere blev væggene gule og dørene grå.

På væggene hang mange billeder. Det bedste var Chr. IV på ski­

bet Trefoldigheden, kopi efter Lorenzens - tegnet og malet med

prægtige farver af fader - videre var der 2 kobbere, Charlotte Cor-

day, der myrder Marat og Marie Antoinette for dommerne - videre

2 kobbere, gamle opmalede grelt med forgyldte glorier: Kristus på

korset og nedtageisen af korset.

10