i øverste etage, kom jeg bort fra mine forældre i trængslen, men lyk
kelig fundet af nogle andre Nybodersfolk, Folsteds?...«.
»... der var ved »Nyvej«, fortsættelsen af Kærlighedsstien fra Nørre-
til Østerport, langs Peblingesøens sydside, en kone, som solgte
»Jødekager«; dem når jeg på mine aftenspadsereture om søndagen
gik forbi, tit fik af, de var de bedste godter jeg kendte.
Længere udflugter end til den grænse og volden kendte vi ikke i
20'erne, i Kongens have kom vi derimod tit søndag aften og hørte
musikken, og så på »Samson«, og hesten der blev spist af løven...«.
»Folk havde dengang ikke fornøjelser, som nu, det eneste var teat
rene, men der kom vi ikke i den tid; min moder havde engang set
»Korsridderne« og at hun fortalte derom var ligesågodt, som at
have set det; ligeså fortalte hun om en »maskerade«, hvor en per
son var et knippe halm; NB hun havde ikke været der, men da hun
syede hos skrædder Kolling 1814-15, de nuværende skuespilleres
bedste- og oldefader, havde hun »hørt« det; item set denne skræd
derfamilie i maskeradepuds, før de gik dertil...«.
»Carl og jeg var som børn altid på gaden fra tidlig morgen til sent
aften, fader på Holmen, moder beskæftiget i værtshuset. Rendeste
nene var da brede og der var et vandfald ved no. 11 i Haregade.
I Krokodillegade var der meget liv for mig som barn - der var 2
skoler i gaden - Holmens skole ved volden og ligefor vor dør »Stjer
nes« skole i Svanegade, den sidste en indbyrdes undervisnings
etablissement - ledet fornemmelig af hr. Stjerne - forhen kanoner,
siden klokker - han holdt drengene i ånde med »håndtaver«. Med
lærdom var det nok slet bevendt, man læste Peder Jensens ABC og
Luthers katekismus. Drengene kaldte bedstemoder for »båds
mandskonen« og mig for »Charlottes Christian« - jeg og Carl var
meget yndet af de store drenge og velkendt af alle.
De dejligste dage var flyttedagene, thi så var der en mængde
halm at vade i, stå på hovedet i, og binde kranse af. Folk synes
meget at have brugt halm i sengene i den tid og da den dengang var
mange gange billigere end nu, blev den tit skiftet. Også gjorde
Østergades [Ny Østergade, nu del af Store Kongensgade, førte til
Østerport] nærhed at der især i »Herbstmanør« (hestmanør, som
bønderne sagde) - tiden var fuldt af marcherende soldater, som
Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
15