21 / 263
var derimod meget hos os og pyntede os børn når vi skulde ud at
spadsere...«.
»Mens vi endnu boede i gårdsalen boede en pensionist Palle i
gårdstuen, han var på kant med Mine, fordi hun altid lod gård
døren stå åben efter sig når hun løb over til sine forældre, hun hæv
nede sig ved overlydt at synge visen om »Palles« frokost, middags-
og aftensmad, der endte med »nu skal Palle hænges«, det var den
første vise jeg kunde udenad.
Efter Palle kom en anden pensionist »Isberg« til at bo i gården,
han havde indtægt af at skrabe pil til kurvemagere og fyldte sin 4de
del af loftet med pileskrab til vinterbrændsel; han havde 2 døtre,
hvoraf den ene, Stine, engang fik feber, der blev da (usandfærdigt)
skrevet med kridt på døren »Stine er ikke hjemme«, for at feberen,
som ellers kom hver 3. dag, kunde blive narret væk.
I min første barndom havde bedstemor en gul, arrig moppe
»Morine«, som Zacharias var ond imod, den blev omsider druknet
af Peder Kraft for 1 mark - samme Peder blev ellers grebet i uve-
derhæftighed af rullekonen md. Docken, da han skulde begrave
deres gamle »Nette«, en grævlingehund med hvid pande (som en
gang bed mig og døde af alderdom) blev kadaveret pyntet med
hvid kjole og tilbehør af døtrene Sine og Mille og han fik sin mark
for i en æske at begrave den pænt i Grønningen, dog fandtes siden
den døde hund nøgen i Kastelsgraven, Peder Kraft havde taget
klæderne af den...«.
»Da jeg var en 5 år, kom jeg i skole hos lærefar og læremor i Hare
gade, ligeoverfor omtrent hvor vi boede. Den første dag fulgte
moder mig over, jeg havde stor ængstelse - og en kringle med smør
på i hånden - jeg vidste ikke, når jeg turde spise den, og græd, da
moder var gået. Læremor havde 2 unge døtre, Marie og Rikke, der
straks trøstede mig. Vi var 11 børn, piger og drenge, alle små - læste
i en ABC, hvor der stod en hane på det første blad. Der var hvidt
bind om - med blåt kinesisk tempel, og billeder i med den gamle
tekst »en abekat blandt dyrene - mest findes lig et menneske« - »når
krokodillen ynksomst græder - den allersnarest folk opæder« - »en
gedebuk er stolt af skæget og er til vrede let opæget« - »når jægeren
sigter og skyder, ved han sig ej dyrene fryder« - »Xanktus, som også
søhesten man kalder, kendte man alt fra den tidligste alder« - og
Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
19