23 / 263
Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
end mig, vel, med mørke øjne og hår, siden gjorde jeg en 10 år efter
hendes bekendtskab som jfr. E. Bjørn (fru Linskov, død i 1869) - min
barndoms første kærlighed. Vi traf hinanden fra Delfingade og Kro
kodillegade og tog hverandre i hånden for at høre på tappenstre
gen, som gik igennem Delfingade, fulgt af børnene. Tappenstregen
bestod af 3 vægtere, 1 underofficer og den skeløjede trommeslager
»David«.
I den skole var jeg ikke længe, thi så kom bedstemor i huset og var
længe sengeliggende, så at jeg måtte være hjemme for at gå i byen
etc., hente vand i blikmælkespand fra hjørnet af Leopardlængen.
NB. Der var en »ækel tøs«, Bergstrøms Jane i no. 7 - mod nord var
smeden Engels drenge efter mig - som altid løb efter mig og spild
te vandet for mig.
Siden gik jeg i skole om eftermiddagen fra 5-8 i Hjertensfrydsga
de no. 14 hos Richter, senere flådemester. Han var meget streng og
jeg var en svær kujon og meget bange for ham, tillige meget blød og
græd for hvert hårdt ord. Jeg gik derfor med stor ulyst i den skole.
Vi var kun en 4-5 drenge, de fleste større end mig. Vi læste i gård
salen, Richter havde helt hus oven og var inde til gaden, i vort
værelse stod en stor sæk med rug, thi det havde nylig været kost
dag, en af de store drenge fandt på at tage nogle korn og kaste ud
ad vinduet til de talrige høns og ænder, der gik, de strømmede
grådigt til vinduet og de blev fodrede på det bedste med Richters
rug. Nu trådte Richter ind, hørte den snadren i gården, så ud ad
vinduet og begreb straks sammenhængen. Han spurgte mig, hvem
der var den skyldige og i min angst blev jeg straks angiver, uagtet
jeg havde moret mig dejligt ved sagen.
Den arme dreng, der havde åbnet posen, fik nu en ganske forfær
delig lussing, tamp eller spanskrør?, og da vi gik hjem, lovede han
mig at give mig bank for mit angiveri. Jeg gik nu hjem i skræk og
angst og næste dag turde jeg ikke gå i skole, og da jeg blev nødt der
til af moder, kom jeg tudende tilbage til moder og sagde, at dren
gen, Johan Nielsen, havde banket eller vilde banke mig. Moder tog
mig nu i hånden, gik til Richter og klagede, og så fik den uskyldige
Johan ny prygl, men jeg blev hadet af de andre drenge og foragtet
som dårlig kammerat.
Jeg tror ikke at have lært noget i den skole, uden at læse, og det
lærte jeg mest mig selv. Bedstemor havde mange gode bøger, og af
21