26 / 263
Egil Skall
og Falkoneralleen, sjælden eller aldrig ad Vesterbro, mere kom vi
dog på Fællederne, der var nærmere og hvor vi drenge kunde lege
ryttere og kaste bolde; kun højst en gang om året og ikke hver som
mer kom vi sålangt som til Dyrehaven, men det var en besværlig
tur, Zacharias og jeg trak vognen, de små måtte bæres og alle var
trætte og søvnige. At køre ud på de dengang yderst slette veje, [i
bøndervogne] med sæder til 2 personer, hængende i seler var en
yderst sjælden sport, da befordringen, 1 mark personen, var for dyr
for os. Nogle gange i den tid har jeg dog været med at køre den tur,
som da gik til Charlottenlund, hvor den bedre kørevej holdt op og
så ad Jagtvejen forbi Christiansholm til Bakken og Kirsten Pils kil
de, og jeg kan huske den gamle jøde, der sang »Was kommt der
da«, mester Jakel; blåræderen, gyngen, hvor jeg red på en havhest,
hvilket syntes mig mod naturen, og stak ringe ned, samt de utalli
ge tiggere, der hver skulde have en skilling. Naturen, vildtet, havet
og alle landskabsskønhederne havde vi børn ikke øje for...«.
»Efter bedstemoders død [30. okt. 1830] fik mine forældre nogle
penge mellem hænder, men det var nok ikke mere end nogle få
hundrede daler (1100). Moder var ikke nogen god økonom og fader
forstod sig ikke på finansvæsen, hvilket vel ses af at han solgte
bedstemors 4% obligationer, der da stod i såre lav kurs, for sølv, det
han da satte op i sparekassen og fik 3% i rente for.
Fra omtrent 1831 havde han fået forhøjelse i stilling og var under
konstruktionsassistent, men det var dog kun 12 rdl. om måneden,
kost, mundering og frit dobbelt hus, vel ialt en 400 rdl. Han var
først assistent for Hetsch på den nylig oprettede ornamentskole ved
Kunstakademiet og blev senere lærer herved med 200 rdl. løn,
hjemme var han meget flittig, tildels med at kolorere for boghand
lere, f. eks. Walthers Pragtfugle og Pattedyr eller med raderinger af
mekaniske tegninger for Hetsch, Ursin, artilleritegninger for kap
tajn Michelsen og kakkelovne for Meldahl, også stak han på nogle
tavler til Brøndsteds værk (antikke fund), men vore omstændighe
der var dog noget tarvelige.
Moder, der var opfyldt ved tanken om det nyttige ved en fast stil
ling ved marinen, var da meget for at jeg skulde i Holmens skole,
hvor staten påtog sig den hele lærdom og underhold. Både hun og
fader hørte til de højt konservative, der var dog allerede dengang
24