19 / 263
Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
fik da af skildvagten et slemt stød på skulderen af bøssepiben. En
anden gang hjemme i Haregade skulde jeg passe samme Julius, der
var en fæl brøler, og faldt da på at tage en terpentinflaske og gnide
tolden mod flasken for med den musik at glæde drengen, men kom
så til at spilde lidt terpentin på ham - måske det faldt i munden eller
i øjnene, thi nu skreg han meget værre. Moder kom, troede at jeg
havde givet ham terpentin indvendig, og så blev der et hus...«.
»Af mærkelige ting, som jeg i den tid har oplevet, var Roats død
juni 1827, det var en linedanser, som fra exercerpladsen på Rosen
borg gik op til det store tårn med en sæk over hovedet, han var
klædt i en rød spansk dragt, da han gik op, så jeg ham drikke af et
glas deroppe og kaste det ud af lydhullet og derefter i blå dragt gå
ned ad linen, midt på denne råbte han noget, man så linen briste, de
garderkarle, som holdt den, styrtede omkuld og den ulykkelige
linedanser brak sin ryg - hans kone kom løbende ud fra garderka
sernen (hun havde langt sort hår ned ad nakken) og der blev en
stimmel af folk, der omgav den døende, da han bares ned lige
under hvor jeg sad, foran mine forældre i vinduet af Garderkaser
nen. Fader havde fået plads der ved bekendtskab med en sergent,
Hofmann?, gi. skolekammerat.
En anden begivenhed var prins Frederiks (Fr. VII) bryllup med
kongens datter Vilhelmine 1828, det var en oktobermorgen med
rimfrost på brædtet over rendestenene mellem Krokodille- og Sva
negade, hvor jeg med andre børn gled på glidebane, da moder hen
tede mig og Carl, pyntede os med stor krave om halsen og vi gik ud
at se på transparenternes opstilling, på Kongens Nytorv var der
bibelske personligheder af mit bekendtskab, »David med harpen«,
Moses etc (man kendte altid David på harpen, også på spillekorte
ne), muren langs Marmorkirken i Bredgade og muren ved vandan
stalten ved Rosenborg kan jeg huske pænt dekoreret. Vi var og at se
illuminationen om aftenen, blålys do uhyre sjældent og kostbart, på
Bruns (sen. Moltkes) og Eriksens palæer. - Ved indtoget stillede
Holmens folk (Zacharias, da 17 år, med en forsølvet træøkse, som vi
siden havde som legetøj) og borgerne, alle i uniform, alt var da helt
stateligere end nu, kongen kørte i en stor guldkaret med 6 eller 8
hvide heste for, og foran løbere med blomsterkurve på hovedet og
stokke med sølvknap i hånden.
17