13 / 263
Møblementet var et stort fløjbord ved døren, op ad skorstensmu
ren - herpå stod sukkerkasserne, en med brun kandis og en med
puddersukker samt en »klædekurv« med fint brød - mellem vin
duerne et gult bord, der trådte i stedet for disk - bag dette ved det
2det fag vindue var gerne min plads - foran mig på bordet stod en
lille grønmalet træspand med kobberpenge. Hen ad enden af stuen,
ligefor kammerdøren stod en antik lænestol med krølhårssæde,
hvori bedstemoder hver eftermiddag fik sin middagslur med for
klædet kastet over hovedet, altid et rødt strikket uldtørklæde. På
bagvæggen stod en smuk egetræs dragkiste med stærkt forgyldte
nøglehulsrosetter, oven på stod diverse nips, kinesiske, af morfader
hjembragte sager, en rød japanesisk tepotte med en frø ovenpå - og
et stort porcellænskrus, der brugtes som »pengeskuffe« for 1-rigs-
dalersedler (sølvpenge brugtes ikke). I hjørnet ved kammerdøren
hang en blå hjørnehylde med tre etager, hvorpå stod kinesisk por
celæn. Under bordet stod den store runde brødkurv med surbrød
og franskbrød (den bedstemoder hver morgen kl. 5 selv hentede fra
bager Flinck i Store Kongensgade lige for Julianes palæ). Foran på
bordet stod 2 flødefade af ler, gule med brune slangeforsiringer. I
kammeret, midt for døren, lå brændevinstønden, og i et aflukke i
gangen foran skorstenen lå 2 øltønder, en med »godt øl«, og en med
»skillingsøl« i, i stuen var der nyere grimme stole med sorte læder
sæder påslåede med forgyldte messingsøm, i kammeret nogle gam
meldags smukke stole, med høj ryg, pressede og forhen forgyldte
lædersæder - videre var der i kammeret et lille rødt lakeret kinesisk
tebord til at slå ned, en gammel rød dragkiste, og bedstemoders
seng, en himmelseng med blegrødt gardin rundt om. På skorstenen
i køkkenet stod den store kobberkedel, der kogtes fløde i, og en jern-
cylinder, der brændtes kaffebønner i. I vinduerne var der mange
urtepotter - med figentræer, geranier, myrter, passionsblomst, der
slyngede sig i spanskrørsstativ og en plante med mørke runde bla
de, røde underneden, som bedstemoder kaldte »tålmodighed«
(saxifraga).
Hver morgen kom der en bonde kørende med mælk fra Gentofte,
karlen hed Jens. Fra en brygger på Toldbodvejen fik vi øl - han hav
de en lille enspændervogn med en gul hest af norsk race for, som
jeg fik lov til at sidde på - kusken hed Daniel (Flensborger) og var
en høj mand, der havde været garder. Brændevinen fik vi trillet til
Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
11