Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
sad på en egetræsskammel af morbroders fabrikat - N.B. Denne
skammel overlevede ham, da den som alle hans varer var uhyre
solid«.
Historierne, som broder og søster nok har genopfrisket nogle gan
ge, var bl.a., om at bedstemoderen som barn ikke kunde tåle at se
opskårne flæskesider, fordi de mindede hende om Struensees og
Brandts firedelte kadavere, da de lå på stejle på Vesterfælled i 1772,
om krudttårnssprængningen 1779, da glasset fra vinduerne slæng
tes ned i hendes suppegryde, eller om husaren, der blev både
skudt, brændt og druknet. En husar blev nemlig i 1757 henrettet
ved skydning på »Grønland«, der, hvor senere Svanegade og Chri
stian IV's statue kom til at være; en forladning tændte ild i hans
ligklæder og senere i kisten, så slaverne, der bar ham til kirkegår
den på Kastelsvejen, måtte kaste kisten i kastelsgraven. Christians
moder kunde bidrage med beretningen om, hvorledes hun under
slaget på reden 2. april 1801 havde siddet op ad væggen på sin lille
stol og glædet sig over den rystelse, som kanonerne frembragte.
Christian var tit i Holmens Kirke med moderens morbroder, der gik
der hver søndag »højst pudset med medalje i knaphullet i rødt og
hvidt bånd. Han havde egen plads i den lange gang, en klap til at
slå ned mellem to stolerækker - den blev bagefter slået op og aflåst
med en nøgle, som morbroder havde i sin lomme«.
Bedstemoderen gik også i kirke hver søndag, og hun bragte ærte-
formede sukkerkugler med et aniskorn i med hjem - broderen sort
brune honningkager, som Christian nok syntes bedre om end suk
kerkuglerne.
Skitse af bedstemoderens stuer i Krokodillegade 7. Fra Christian Petersens erindringer
1869. Københavns Stadsarkiv.