80 / 101
som m a n kun de vente det, hurtigere end alle an dre, m en
do g v a r det vist ikke nogen hel Tilfæ ld ig h e d , at M ajestæ
ten, C h ristia n V I I , havd e vip p e t sin forhadte M o d s ta n
derske, den skrappe F ru e Pless, a f i en D riv e og sporen-
strengs ladet hende hjem sende, - til stor F o rtræ d elig he d,
sagde m a n , for den unge D r o n n in g ...
V in te re n v a r den dæm pede T i d , m e n ellers led K ø b e n
h a v n u n d e r en stadigt voxende Støjplage. F re m m e d e skil
d re r dens G a d e r som en u b ru d t Ræ kke a f K ø re tø je r, og
Kuskenes R a a b , V o g n ru m le n og Piskenes Pistolskud v a r
en M o lest for selv det mest forhæ rdede Ø re . M e n V o g n
m a n d e n v a r ikke ene om at skabe Gadernes K a k o fo n i. F r a
G a m m e ls tra n d og G a m m e lto rv opsteg et blan de t K o r ,
sammensat af Fiskekæ llinger og Æ blekoners indtræ ngende
R øster, - og den am b ulan te G adehandels Repræ sentanter
passede nøje paa, at ingen Stræ kning laa ly d to m hen. O p
im o d Etagernes og Bislagenes R u d e r smældede skingre A n
befalinger for alle m ulige Slags V a re r, fra H v id lø g , Østers
og Piskebaand til Brøndkarse og grønne K ra n d se .
O m det saa v a r Poesiens og Sangens M u s e r ydede de
deres B id ra g til den samlede V e lly d . K la g e n d e som a ra
biske G ræ d ekon er dro g Visekæ llingerne gennem Stræ der
ne og rystede Beboerne m ed en » n y og sørgelig V is e « om
det sidste M o r d og M isdæderens gruelige Henrettelse. D e t
v a r en D ig tn in g , der passede go dt til den G a d e , v i n u h a r
læ rt at kende, til Skarnet, Skraldet og det stillestaaende
Søle. M e n som m a n i en tilstoppet Rendesten kan finde et
G u ld k o rn fandt m a n ogsaa i Gadens Poesi et P a r L in je r a f
ædel S tø b n in g og uforgængeligt V æ rd . S om i et fedtet Glas
m ed grum set In d h o ld blandede sig netop ved denne T i d
de første rige D ra a b e r af Bellm ans gu dd om m e lige V in .
76