T o m te rn e . H use ble v g jo rt smukkere og ogsaa m ere p ra k
tiske, B u g te r blev rettet u d , spærrende F re m s p rin g endelig
sløjfet. F o r en T i d blev ogsaa Snavset og Sm udset henvist
til Baggaardene, in d til det atter bredte sig, som en S n ylte -
vegetation h a r for V a n e .
Selve G ad eb illed et v a r i saadanne Ruelsens P erioder
m alerisk, tiltalende og broget, og V o g n m a n d e n s V irk s o m
hed v a r m ed til at præge det. I
1 759
hed det, at U r e n lig
heden ligefrem tva n g F o lk til at lade sig køre, og H y r e k u
skene - som i
1 700
havd e faaet deres eget L a u g - h a r sik-
kerlig haft gyld n e D age .
T ra fik e n v a r i F o rh o ld til Byens Størrelse a f et alto ve r-
væ ldende O m fa n g . Vederhæ ftige A rb ejdsvogn e, hastige
Postbefordringer, L ig vo g n e , Karosser (o ve rd aa digt udsty
rede) blandede sig m ed M od en s sidste K ø re tø je r, de la p
sede Cha iser, Faétons og D ia b ie r. A t de sidste kørte som
D jæ vle frem gaar alene a f N a vn e t. M e n alle de andre - m ed
U ndtagelse na tu rlig vis af det flo ro m vu n d n e D øde tem p el
og de nym odens Portechaiser - gik gladelig m ed i den vilde
Fæ rdselsrytm e. E n stor J a m m e r opløftede sig n u og da fra
det fredløse Fodgæ ngerfolk, og M yn d ig h e d e rn e søgte at
bremse F a rte n bl. a. ved et F o rb u d m o d at jage i G a lo p , -
m en det v a r haabløst. D e fornem m e P riva tvo g ne gav
T o n e n an og udfordrede ligefrem H yrekuskene til at vise,
h va d de og deres Bæster formaaede.
H e lt usandsynlige H astighe der naaede m a n op paa om
V in te re n , na a r Sneen havde pakket sin bløde F je rd yn e
go dt op om H ovedstaden og lagt sig h v id over det nære
L a n d . E n d e lig kom Slædeføret! K læ dekister blev aabnet,
Skabslaager smækket op, og fra et D u ftg em m e af L a v e n d
ler blev de lune K a n e d ra g te r taget frem - de fortryllende
74




