82 / 101
paataget sig. F r a gam m e l T i d laa den i H æ n d e rn e paa de
saakaldte N a tm æ n d , m ed h vem en H usejer kun de akkor
dere o m at faa sit » P r iv e t « eller »P ila tu s « tøm t. N a tm æ n -
dene v a r i F o rve jen ikke for kønne. A lt »u æ r lig t« A rb e jd e
v a r dem - og dem alene - betroet. D e flaaede selvdøde
Heste, fjæ rnede H u n d e lig og andre A adsle r og nedtog de
ræddelige L e v n in g e r af hængte eller parterede Syn de re fra
Byens G a lg e r og Stejler. Deres saare nyttige V irk so m h e d
blev belønnet m ed Sam fundets dybeste F o ra g t.
N a tre n o va tio n e n stod gennem H u n d re d e r a f A a r som en
u o ve rvin d e lig V anskelighe d, - et ligesaa væ m m e ligt som
h em m e ligt P ro b lem . In g e n havde M o d til at løse det ra d i
kalt. N e da rved e F o rd o m m e forbød, at m a n aabenlyst bragte
det paa Bane, - m a n saae det ikke, m a n kendte det ikke, -
m en kunde ikke u n d g a a at lugte det. H v e r E je n d o m havd e
na tu rlig vis sin »H e m m e lig h e d «. Skæ rm et u n d e rtid e n a f en
blom strende H y l d gæstedes dette »locus p riv a tu s « (d e r v a r
tra ng t som et Skilderhus) paa Skift a f alle Beboerne. O g
saa m aatte N a tm a n d e n iø vrig t o m Resten.
H a n v a r ikke, som m a n skulde tro, en ug entlig eller
m aan ed lig Gæst. D e r kun de gaa A a r im e llem hans Besøg.
M a n g e Steder klarede m a n sig ved at nedgrave rum m e lig e
V in fa d e i G a a rd e n og at flytte det lille H u s m ed H jæ rte t
fra F a d til F a d , efterhaanden som det ble v n ø dven digt.
M e n de r kom en D a g , h v o r selv Gaardspladsen m aatte
m elde » O p t a g e t « , og Rakkerens eller N a tm a n d e n s H jæ lp
m aatte paakaldes. V a r det k om m e t saa v id t, fik m a n K æ r
ligheden at føle, den paakræ vede O p re n s n in g ram te B o r
geren h a a rd t paa Pengepungen.
O m A rbejdets F o rm a t kan Eftertide n danne sig et Be
greb ved at studere en gam m el N a tm a n d s re g n in g , stilet til
78