føle. D e t v a r ikke noget U n d e r , at der v a r B lo d m ellem
V o g n m æ n d e n e og den let korrum pered e Stab af Politibe
tjente og Gadefogeder, b la n d t hvilke de sidste karakteri
seres som »d e t argeste U d s k u d af F o lk , som kan være, h v il
ke lettelig m ed et Glas B ræ n de vin eller to S k illing kunne
un derkjøbes«. Gadefogederne havde P ligt til hver A ften
at bring e Politim esteren en R a p p o rt om h v o r meget der
v a r bo rtkø rt, m e n det v a r i deres særlige Interesse at paa
vise de B u n k e r, som V o gn m æ n d e n e havde ladet ligge. F o r
»n a a r disse Gadefogeder k om m e en A fte n og sige, at V o g n
mændene have
mangveret
meget, faa de denne Berømm else:
d u est en b ra v K a r l, d u h a r vel past paa, d u skal have no
get for d in U m a g , v il d u alle T id e r være saa flittig. H e r
m ed animeres dette F o lk næste A fte n efter at sige dobbelt,
ja nogle Snes og h un dred e
Fauter,
hvilke, na ar de ere V o g n
mændene foreholdte, sværge de højt og d y rt, saa Stok og
Stene m aa røre sig, at det er usandfæ rdigt, som de ere o p -
skrevne fo r«.
83




