KuskeKrikkerOgKøretøjer

I V irk e lig h e d e n laa den ikke saa forfærdelig langt borte.

Besteg m a n den unge Musaførers V o g n opdagede m a n , at

S tra nd ve je n førte lige til M a a le t:

Hulveien mod Havet

Nedluder saa brat,

Med Skygge begavet,

Med Træer besat.

Her risle saa milde

De Bølger fra Land,

Fra venlige Kilde,

Langt ud i den himmelblaa Strand.

Saa langsomt i Sandet

Vi drages afsted;

Imens ruller Vandet

Ved Hestenes Fied.

Den flagrende Maage

Foer hen over Sø.

Hist stander i Taage

Tycho Brahe, med Bakker, din Øe !

» D e K iø re n d e « hed de r D ig te t, og det blev skrevet paa

en T i d , da selv den fornem m e P ortion havde genopdaget

Benene og anerkendt dem som et n yttig t og praktisk Be

ford rin gsm idd el. H o s Fæ drene havde de hovedsagelig væ 

ret, anve n d t til P rom en ad ebrug , en z iirlig Præsentations

tu r Østergade igen nem , m en noget saadant v a r ikke læn

gere

å la mode.

A a re n e efter Statsbankerotten havde banet

V e j for et Nøjsom hedens E v a n g e liu m , der prædikede

bedre og m ere fortrolige G læ de r. F o d tu re n , der afløste