88 / 101
H v a d enten en V o g n m a n d g jo rd e Dagens eller Nattens
G æ rn in g dinglede Lovens straffende Svæ rd i farlig N æ r
hed af hans syndige H o ve d e . D e t ram te tit en privilegeret
N a tfø re r, n a a r h an a n kom til Lossepladsen bag V o r F re l
sers K irk e . H a v d e en fjendtligsindet O p s yn sm a n d noget at
ind ve n d e m o d Læssets Størrelse, k om de gam m elkendte
Straffem etoder igan g. K u s ke n m aatte prom enere til Spo t
og Spe i den ub ekvem m e spanske K a p p e eller gabe i H a ls -
jæ rn e t ud en for R aadhuset.
K u n langsom t v a n d t den Anskuelse frem , at ogsaa den
natlige Side af Byens R e n lig h e d m aatte passes. O g en dn u
længere varede det, før m a n ændrede sit S yn paa den, der
paatog sig H v e rve t.
N a tfø re ren betragtedes helt op til vo rt A a rh u n d re d e
som en anden Klasses B orger.
R y k k e r je g igen tilbage til m in B a rn d o m , til H a lv fe m
sernes G a d e i A a rh u s , ser je g for m ig en forsagt lille Pige,
som a ld rig spurgte om h u n m aatte lege m ed, m en stod lid t
borte fra K re d se n og ventede paa at faa L o v . » N a t m a n
dens D a tte r«, kaldte v i hende, og h u n lystrede N a v n e t m ed
et lille undskyldende S m il. H endes F a d e r v a r en a f dem ,
de r kørte C ho co ladevognene gennem de aftenstille G a
de r . . . J e g føler ida g en Lettelse over, at je g a ld rig v a r m ed
til at drille hende. M e n sam tidig forstaar je g , h v a d h u n
de ngan g repræsenterede. I hendes spinkle og selvudsletten
de Skikkelse samledes A a rh u n d re d e rs F o rd o m m e og U r e t
fæ rdighed som i et B ræ n d p u n k t. H u n b a r sin D e l af den
F o ra g t, der klæbede ved M ørkets fortjenstfulde G æ rn in g .