92 / 101
P rom en ad en, im ø d e ko m T id e n s S m a g for prunkløse L iv s
va n e r og passede den gode Borgers anstrengte Ø k o n o m i.
V o g n m æ n d e n e fik frem for m ange at m æ rke, at L i v
rem m e n v a r spændt in d . N a tu rlig vis m aatte
Arbejdets
K ø r
sel passes. M e n alt, h va d der overhovedet smagte a f L u x u s,
laa dø dt. H erskabstjenerne v a r gaaet m ed in d i den a lm in
delige D e ro u te , og den kon kurrerende H yre k u s k havde
lagt den Tre k a n te d e og v a r blevet en beskeden M a n d , tak
nem lig for T u r .
K ø b e n h a vn e rn e h avd e selvfølgelig ikke opgivet at m ore
sig, det vild e have lignet dem da arligt. M e n det v a r en
M o rs ka b m ed M a a d e h o ld . O m Søndagen tog Borgerska
bet u d i Frederiksberg H a v e , og H yrekuskene lukrerede
ikke ved denne ugentlige Forlystelse; de m aatte overho
vedet ikke vise sig i Frederiksberg A llé . D e t v a r et virk e
ligt Folketog, som bevægede sig u d til det smukke Slot og
den dejlige H a v e , h v o r m a n fornøjede sig m ed » T o M a n d
frem - « og andre skyldfri G læ de r. O g herligt svulm ede
Borgerm andens patriotiske Bryst, n a a r den højtelskede
F a m ilie steg i B aaden til en dristig K a n a lfa rt m o d den
kinesiske P a villo n . Fla a d e n v a r borte, m e n eet d yre b a rt
F a rtø j havde m a n dog tilbage, Sjette Frederiks svøm
m ende » G o n d o l« . O m den slog alle Følelser samm en, na ar
det rygtedes, at n u gik Landsfaderen - adm iralsklæ dt! -
o m b o r d :
See Sværmen sig paa Stranden
Med Heftighedfremskyder ;
Forgiæves hisset Bajonetten blinker.
En trykker paa den Anden.
Man giennem Busken bryder
,
88