KuskeKrikkerOgKøretøjer

der til en Begyndelse v a r sød som H o n n in g , og et Ø je b lik

efter v o r svorne Fje n d e , fordi v i foretrak B efordringen

m ed en T re d ie , der svor ved alle A fgrund en s M a g te r: at

h an kjørte straks, - et k u n altfor ofte svigefuldt L o v t e .. . «

D e t er den rare gam le S ch o rn , der h a r efterladt os denne

S k ild rin g , og de dræ bende V e n te tim e r ude ved T ria n g le n

h a r siden givet h a m S to f til stille Eftertanke. I m in B o g

sam ling staar den schornske F am ilie b ib e l, og je g form od er

det er h am , der h a r understreget et Skriftsted o m T a a l -

m o d ig h e d . . .

V a r m a n endelig paa H ju le n e , og skulde m a n starte fra

den in d re B y , kun de det have sit Besvær at slippe u d gen

nem Portene. Paa R a ve lin e n k un de to V o g n e næ ppe pas

sere hin a n d e n , og i selve Portgabene dannedes sande

Fæ rdselspropper a f V o g n e , Heste og halvm aste F o d g æ n 

gere. B rolæ gningen v a r heller ikke for køn. D e n gam le v a r

o p b ru d t, og det varede længe før M ag istra te n kun de be

stemme sig for en n y . Paa m ange G a d e r v a r der a n brag t

Afvisere for V ogn kørse l.

D e t v a r v id u n d e rlig t at slippe u d i det F r i, og særligt da,

hvis en m ild M o rg e n re g n havde dæ m pet Støvet. M e n el

lers tog m a n m ed godt H u m ø r denne Som m erpla ge m ed.

A gem elet kun de staa saa tæt langs hele S tra nd ve je n, at

Landskabet k u n kunde anes, og V a n d v o g n e v a r e n dn u et

ukendt Begreb. D e rve d lukrerede Skovshovedfiskernes U n 

ger, som m ødte de støvede K ø b e n h a vn e re ved In d g a n g e n

til D yrehavsba kke n, p a rat til for en S k illin g at give dem

en O m g a n g m ed Klædesbørsten.

Bakken, C h a rlo tte n lu n d , D yre h a v e n , - h vilk en S u m af

E rin d rin g , levende i m an gen K ø b e n h a vn e r, til h an for

sidste G a n g lukkede sine Ø jn e , fastholdt, saa længe dansk