96 / 101
S p ro g tales, a f vore Digteres V ers. O ehlenschlæ ger lagde
hele sit unge O v e rm o d i E m n e t, H e ib e rg glem te næsten
sin Ir o n i og A a re s tru p gennem glødede h ve r D eta lje m ed
sit v a rm e B lo d for derpaa at lade den flyve in d i D ig te t
lettere end nogen S om m erfugl. H a n h a r ogsaa faaet K u
sken m ed i T id e n s og Stedets fortryllend e S ce n e ri:
Ved Huset her, hvad Færdsel og Liv
Imellem Hjul og Stænger!
Der Kusken staar og med sin Kniv
Rugbrød til Hesten jlænger.
Herren, med et sagte Tryk,
Hjælper en Frøken fra Trinet;
Tjeneren, med krummet Ryg,
Ta!er Flasken op af Skrinet.
Ingen Plads i Haugen, tænk !
Og intet Bord i Stuen !
Manden løber med en Bænk,
Og med en Nøgle
-
Fruen.
I det Skumle
Mellem Humle
Theemaskinen luer blank,
Og den Søde
Henter Fløde
Sneehvid klædt og rank.
Somm erens T u r i det G rø n n e v a r en strøm m ende Ræ kke
a fG læ de r, m o d hvilke de smaa Fortræ d elighe de r som kun de
opstaa v a r for intet at regne. O g m a n fordelte skønsomt
Fornøjelserne efter Fam iliem e dlem m e rn es A ld e r og T e m
pe ram ent. M a d k u rve n s In d h o ld fristede alle. M id d a g s
92