V O G N E I D E N G R Ø N N E S K O V
M e d et ikke rin ge B u ld e r v a r Skæbnens V o g n rullet in d i
det nittende A a rh u n d re d e , og som de øvrige Passagerer
følte ogsaa D a n m a rk sig en Sm ule fortum let. I Ø re t sad
E rin d rin g e n om Skærtorsdagsslagets B rag, i Sjælen baade
en Sm æ rte og en Løftelse. Store Følelser - større end dem ,
m a n ellers vild e vedkende sig - havde rusket i L a n d e t og
skaffet sig U d t r y k . D e havde um æ rkeligt ændret Livsfor
m en og givet D age ne en anden R ytm e . H o lb e rgtid e n laa
ikke saa forfæ rdelig la ng t tilbage, m en h vo r den alligevel
v a r frem m e d - og fjæ rn. M e g e t skyldte m a n
ham,
K o m e
85




