74 / 101
V in d e og bragte Skrald em an den til Fortvivlelsens R a n d .
D e t h jalp k u n lid t, at M ilitæ rvæ senet forenede sine K l a
ger m ed hans, ovenikøbet m ed den alarm erende M o tiv e
rin g , at Fjerkræ et v a r ifærd m ed at un d e rm in e re Stadens
Befæstning. N a tu rlig vis sprang Politimesteren op, ryn kede
B ryn en e og lod opslaa en n y Plakat. M e n V æ gte re n som
skulde paase, at dens In d h o ld blev efterlevet, stod b ra v og
støt paa Borgernes P a rti. E n h v e r - og V æ gteren saavelsom
alle andre - havde
sit
lille kaglende H ø n seho ld at væ rge for.
H ø n s v a r slemme, m en Svinene væ rre. D e lø b ru n d t
som selvbestaltede »R o d e m e s tre « i den store fælles S vin e
sti K ø b e n h a v n , aflagde deres væm m elige V is itk o rt paa
F o rto ve og Tra ppe sten e og blandede sig m ed J e a n de
F ra n c e ’erne paa Stadens Strøg. A viserne vrim le d e a f A v e r
tissementer om smaa og store G rise som Ejerm æ nd en e for
m odede flakkede om , - v i tør tro, i en alt andet end ne d
tryk t Sindsstemning. F o r et S v in i F rih e d v a r der ingen
G r u n d til at føle sig d e p rim e re t; m en tu n g m aa T ilv æ re l
sen have form et sig for dem , der a ld rig slap løs. M a n sen
de r en m edfølende T a n k e til de to E x e m p la re r, de r blev
fundet i en Postmesters Jo rd k æ ld e r, indre ttet u n d e r F o r
stuen! D e n postale S vin eholde r boede betegnende no k i
Skidenstræ de. . .