72 / 101
vel faa Stæ der i E u ro p a , h v o r m a n an vend er m ere paa
Gadernes R e n lig h e d .«
M e d en m edfølende T a n k e til V o g n m æ n d e n e vild e v o r
T i d u d trykk e det saaledes: Sjæ ldent h a r saa faa g jo rt saa
m eget for saa lid t. F o r eet er g ive t: a f de m ange Penge,
som M ag istra te n øste u d , gik k u n de færreste i V o g n m a n
dens Kasse.
D e r v a r m ange A arsa ger til M iseren. B yen m ed »d e
cloakiske S ta n k e « v a r ikke i Besiddelse af noget rig tig t K l o
aksystem, m e n nøjedes m ed gam le R e n d e r, som m a n havd e
taget i A r v fra Fæ drene, og som led a f en kronisk Fo rsto p
pelse. Rendestenene v a r i samme G r a d disponerede for
C o litis, Fo rto ve ne flugtede m ed G a d e n , og Brolæ gn in ge n
v a r saa da arligt ud fø rt, at en enkelt S kylre gn fik D y n d e t til
at skyde op m ellem F u ge rn e , fed som D e jg og sort som
T jæ re . M e d Adresse til dette sidste F o rh o ld citerer H u g o
M atthiessen i sine S tu d ie r over københavnske G a d e r en
B etæ nkning fra
1 776
, h v o ri B ygningsdirektoratet ud ta ler,
at H oved stad en » i dette F a g næ rm ere lign e r en sølagtig
L a n d s b y end en kgl. Residentsstad«.
Skrækkeligt v a r det om S om m eren, h v o r Stø v og F eje-
m ø g rejste sig for den m indste L u ftn in g og dre v som en o p
hedet T a a g e m ellem Husræ kkerne. M e n værst havd e m a n
det nok om V in te re n , en Tø ve jrs d a g na a r Sm æ ltevandet
skvulpede over i Tagenes Træ re n d e r, og de hun dred e
» D r a g e r « , som tjente Nedløbsvæsnet, spyede et grum set
O p k a st ned over de U lyk ke lige , som et eller andet uopsæt-
teligt H v e r v smed u d i den boblende Syn dflod .
E t tu n g t A n s va r for disse Tils ta n d e laa hos M agistra te n,
hvis Foran staltn in ger v a r talløse, m en for det meste uden
P la n . Billedet vild e dog have tegnet sig lysere og m ere a p
68