67 / 101
falder paa den nydeligste M a a d e samm en m ed vo rt V o g n -
m an dslau g og dets O p rin d e lse . H a n s ble v h ylde t i
1 4 8 1
,
L a u g e t oprettet tre A a r forinden.
M e n paa et hvilketsomhelst T id s p u n k t indenfor de før
ste tre A a rh u n d re d e r, d e r fulgte efter, kun de Justitsraaden
have foretaget sin forvirred e N a tte v a n d rin g uden at have
fundet Tils ta n d e n e synderlig forbedrede. D e n danske H o
vedstad - n u saa pyn te lig , frisk og ren - kunde knap nok
siges at væ re vadsket til N e d rin g e t. R everen ter talt v a r den
m øgbeskidt.
E t S k rig om at k om m e af m ed Skarndyngerne lyde r
om end dæ m pet fra P lig tp a ra g ra f N r .
40
i Vognmæ ndenes
ældste S k ra a :
» H v e r F re d a g skal O ld e rm a n d e n tilskikke saa m ange
V o g n e i h ve r G a d e , som B eh o v gøres at age M ø g af B y,
h v o r det ligg er tilhobe skuffet paa G a d e n ...« Forsøm m er
h an eller de Tils a g te deres H v e r v , straffes de m ed svære
Bøder. O g Straffene b live r ikke m ilde re m ed T id e n . I
1647
trues de r baade m ed A rrest i Raadstuekæ lderen,
H a lsjæ rn og den spanske T ø n d e . D e strenge Forholdsreg
ler la de r os ane, at V o g n m æ n d e n e a f et æ rligt S ind gjord e
h va d de k un de for at den B y rd e , der hvilede tungest paa
d e m : at faa D a gre n o va tio n e n væ k fra de københavnske
G a d e r, ikke skulde trykke dem helt til Jo rd e n . A t kaste
den a f sig, v a r de r inge n der tænkte paa. H v e rve t in d
bragte dem en sikker Fortjeneste, blot altfor ringe i F o r
hold til det A rb e jd e , M ag istra te n forlangte. O g det gav
K a m p , S p lid og Irrita tio n . F ra Borgernes Side blev der u d
vist en saadan Forsøm m elig he d, at den nærmest maatte
betragtes som Sabotage og H a a n m o d Vognmæ ndenes no
ble Bestræbelser! . . . Sagt ud en B lo m ste r: K ø b e n h a vn v a r