69 / 101
G a d e rn e flyder. I Rendestene sejler en langsom V æ llin g
a f H a lm , H ø n sem ø g , Fiskefinner og A jle . S p ild t v a n d
blan de t B lo d fra en Slagters vendte K a r farver paa en
Stræ kn ing In d h o ld e t rø d t . . . N o g e t a f A ffald et er fejet i
B un ker. O g h vilket A f f a ld ! E n G aa rdska rl ser sig om k rin g
m ed d a a rlig S am vittig he d og skjuler sin G æ rn in g , ved paa
K attens V is at skrabe J o r d henover Stedet. H a n h a r listet
sig til at tøm m e sin H usbon ds » P r iv e t « i Skraldets uende
lige B jæ rgkæ d e. . .
A t slippe u d til en a f K a n a le rn e betyder et Ø jebliks
L in d rin g . M e n kør ikke for langsom t, for ogsaa her ligger
L u g te n e paa L u r , p a ra t til at sætte efter enhver Tra fik a n t,
indhente og kvæle h am . In d ra m m e t af slimede Bolvæ rker
flyder den dovne grønne S trø m m ed sine flade Ø e r af
L a t rin og sine oppustede D y re lig . A flive de H u n d e roterer
uendelig langsom t og faar E n til at tænke paa gam le Sæl
65