KuskeKrikkerOgKøretøjer

sonst. T ræ k k æ rre r og V o g n e , skrabende H ø n s og rodende

S v in havde atter splittet de H o b e a f A ffa ld , som hæderlige

U nd tage lser b la n d t Husejere og G a a rd fo lk i en aarie T im e

havde givet sig T i d til at stakke. Saa m aatte V o g n m a n d e n

selv til det, før h an m ed en svær Forsinkelse kun de begive

sig in d i næste G y d e , » G a n g « eller Stræde.

O g n u m a a m a n ikke tro, at det k u n v a r Stadens mest

krinklede In d re , de snævreste V e n e r, som truedes a f Spæ r

rin g ; selv H o ve d a a re rn e kom u d for O b s tru k tio n . O m 

k rin g

1 760

fik M ag istra te n - der fordelte sine B a n d b u lle r

ligeligt m ellem Borgerne og V o g n m æ n d e n e - selv et P a r

ordentlige paa H a tte p u ld e n endda fra Allerhøjeste Sted.

I første O m g a n g kræves G a d e rn e bra gt i en saadan Sta nd ,

at H a n s Majestæts Soldater ikke h a r n ø d ig » a t gaa i « til

over Skoene, og faa A a r efter gø r m a n let irrite ret o pm æ rk

som paa, at V agtpa ra de ns R u te for Sm uds og U re n lig h e d

snart ikke er til at passere. N a v n lig er det galt i K ø b m a -

gergade.

H ja lp det? Sikkert ikke. E n n y »P la k a t« er maaske nok

blevet klistret op, en n y , extra Skarnbøtte hæ ldt u d over

V o g n m a n d e n s syndige H o ve d e , som v a r va n t til at tage

im o d og va n t til at m a n lo d K lø e n e va n d re , efter den

kendte R e ce p t:

»Og alle de Store de slog de Smaa,

og de lod Pryglene videre gaa...«

M e n Plamasen blev siddende, m ø rk og uafvaskelig, paa

Residensstadens fine P rom enadedragt. D e n gam le Læ ge

Callisen skrev, da han havde faaet F o de n h a lvt paa det

T ø rr e , i

1 8 0 7

: »K ø b e n h a v n h a r til alle T i d e r vedligeho ldt

det fortjente R yg te , at den h a r skidne G a d e r; og ere der