70 / 101
skindskufferter, hvis H a a rla g k u n pletvis er blevet staa-
ende. K a tte er der, i Snesevis, røde, sorte, stribede og graa,
m e n sært form indskede i D ø d e n . K u n R o tte rn e er levende,
og for dem er K a n a le n et dækket B o rd . D e pile r langsm ed
de m øre Pæle, træ kker K ø lva n d sstrib e r efter sig eller sid
de r paa V a g t i deres H u lle r m ed griske Ø jn e og Skægget
dyp p e t i unæ vnelige Delikatesser. . .
H v a d siger D e , - v il D e allerede af? V i l D e ligesom J u -
stitsraaden h jem til Deres eget A a rh u n d re d e m ed dets vel
gørende R e n lig h e d og du lm en de K o m fo rt? J a -ja , D e skal
k om m e det. M e n in d rø m m ig først, at T u r e n v a r n yttig .
D e h a r - om end k u n ved Lugtesansen - faaet et In d t r y k
a f det M iljø der v a r V o g n m a n d e n s, de O m give lse r h an til
da glig m aatte færdes i.
V o g n m a n d e n havde forlængst taget K le m m e rn e a f N æ
sen, - om h an da nogensinde havde haft dem paa. Stanken
v a r h a m noget tilva n t, og h an v a r ikke alene om at skære
sig igennem den. N e j, det v a r de K ild e r, h vo rfra den o p
steg, Skarnet, S kid tbun kerne , der hobede sig op foran
H v e rm a n d s D ø r , som udfordrede hans T a a lm o d ig h e d , til
den næ rm ede sig Bristepunktet.
D e t er indlysende, at H usejerne ogsaa havde V edtæ g te r
at gaa efter, m e n de fleste gav dem en god D a g . T id lig t om
M o rg e n e n , n a ar R enovationsvognene rullede frem , skulde
alt være k la rt: F o rto ve t fejet og Gadesnavset fejet i D yn g e .
M e n »P la k a te n «s O r d lo d sig sjældent aflæse i Praksis.
Borgerne revolterede m o d alle R en lighed sfo ro rdnin ger el
ler gik over deres Forpligtelser m ed en H a re fo d i Stedet for
en Riskost. N a a r M øgførerens Skralde lø d i Strædet, træet
og snærrende som en N a tra vn s K a ld e n , v a r det A rb e jd e ,
h a n lo vlig t kun de kræve, enten ikke g jo rt eller g jo rt o m
66