KuskeKrikkerOgKøretøjer

V i h a r væ ret gennem det H e le , Stank og Støv, Skrald og

Søle, og ganske n a tu rlig t rejser sig Spørgsm aalet : V a r K ø 

b e n h a vn da en hæslig og frastødende B y ? . . . Stillet saa d i

rekte kan det ikke besvares, hverken m ed etJ a eller et N e j.

H e in e skrev engang o m H a n n o v e r:

D u milde Gud: hvilken Renlighed!

Her holder man Snavsetfra Gaderne

Prunkende Huse formerer Geled;

man pynter med Omhu

Façaderne.

In g e n k un de beskylde K ø b e n h a vn e rn e for at holde de

res G a d e r ren e; deres Forsøm m elighe d v a r som v i h a r set

ufattelig, og ble v k u n overgaaet a f deres Letsindighed. D e

levede paa det nem m e »laisser-aller« og v a r knap nok

istand til at oparbejde nogen Skyldfølelse, na ar R e g n in 

gerne blev præsenteret. D e t skete m ed næsten regelmæs

sige M e lle m ru m og altid paa en saadan M a a d e , at det

k un de føles. Pest, K o le ra og andre S yg dom m e listede in d

gennem Portene og akklimatiserede sig uden Besvær i den

danske H o ved stad . Deres T je n e re , Flu e rn e , lettede i M i l 

lionvis fra Byens R e tira d e r og Rendestene, summede ud

som en sodet Sky, ladet m ed D ø d og Ele nd ig he d. D a trak

V o g n m a n d e n i sin sorte D ra g t m ed Slag og trekantet H a t,

skjulte Hestene u n d e r triste Skabrakker og halede L ig v o g 

nen u d fra Skuret. G ru e lig sørgelig saae den u d , - et T e m 

pel for Forkræ nkelig hed og Ja m m e r, opstaaet i en Bede

m ands sorteste Fantasi og ved en V ognm a gers H jæ lp sat

paa H ju l. K o rsla gte L a a rb e n smykkede Sidefjælene, d o ri-

ske Søjler m ed D ø d n in g e h o ve d e r som K a p itæ l rejste sig fra

Fadingens fire H jø rn e r og støttede en B alda kin , der v a r

m ørkere end nogen U v e jrs h im m e l. M e n dette nedslaaende