63 / 101
V ig tig t v a r det, at Standen ble v anerkendt som næsten
selvherskende og v e d b liv e r at være det en ru m T i d endnu.
E t T illæ g , som M ag istra te n udstedte i
1 5 4 3
, kan ikke tages
som et In d g re b i V ognm æ nd en es R ettighe der, selvom det
paalæ gger dem en D e l nye Pligter.
Først i
1 6 1 0
b live r der for A lv o r pillet ved de V edtæ gter,
som v a r blevet fæstnet for m e r end
1 30
A a r siden. E n
T r o l d sprang op a f en Æ ske, og T r o ld e n hed
Sandageren !...
J e g m indes et sildigt S k u d af Slægten fra m in e B a rn
dom sdage i A a rh u s i S lu tn in ge n a f H alvfem serne. H v e r
L ø rd a g M o rg e n svingede en tungtlæsset Enspæ nder gen
nem G a d e n , og op im o d V in d u e rn e , h v o r R ud epu dsning en
v a r i G a n g , lø d et la ng trukken t klagende R a a b , som fra en
H u n d , der tu d e r for L ig : »S a . . . n d ! Sa . . . a . . . n d ! «
Saa k om Pigerne flyvende i deres plydses H jem m esko og
fik et F je rd in g m a a l hæ ldt oven i Zin ksp and en . Sandet v a r
dengang et alm in d e lig t S kurem id de l, m en tjente ogsaa til
andet B ru g . D e t v a r den prunkløse T i d , da smaa Bevæ rt
nin ge r - ialfald de billigste - havde Sand paa G u lve t. O g
na a r je g tænker paa de m ørke cementerede G an ge , der
strakte sig i D y b e t langsm ed fattige K æ ld erle jlig hede r, kan
je g høre Sandskornene knage u n d e r Røjserne. S am tid ig
be gynd er det at k lø ! D e t fugtige G u lvs a n d v a r en ønsket
R uge pla ds for en fast Bestand a f hvileløse L o p p e r, der
græssede i dette k lam m e Paradis, samm en m ed andre
lyssky Bæ nkebidere.
M i n B arn dom s »S a n d m a n d « kan ikke have truet de
A a rh u s V o g n m æ n d i deres Existens. L a n g t farligere v a r
hans Stam fader, som altsaa dukkede op i K ø b e n h a vn paa
C h ristia n I V ’s T i d . H a n og hans Ligesindede v a r F o lk ,
>
som tog Bopæ l udenfor Byens Porte - i et Slags S k a tte ly! -
59