KuskeKrikkerOgKøretøjer

H ø visk h e d v a r et O r d , som laa T id e n let paa Læ be n.

M e n i O m g a n g og da glig F æ rd sporede m a n ialfald hos

Borgerskabet en upoleret R e a ktio n m o d Riddervæ snets

U n a tu r. Te m p e ra m e n te t b rø d vold som t og paa en viss

M a a d e sundt gennem Opdragelsens tyn de B em a lin g. I

disse K re dse v a r

ærlig

og ikke høvisk den værdsatte Glose.

Som andre Laugsskraaer rø b e r ogsaa V ognm æ nd en es

V e d tæ g t D atid ens hæftige og stridbare B lo d. E t O r d kun de

skabe et Slagsm aal og Slagsm aalet atter et D ra b . D e rfo r

dækker m a n sig in d saa go dt m a n kan, sætter et H e g n a f

F o rb u d og Bødetrusler om L iv e t i Laugshuset, at F re d e n

kan bevares og Fo rd ra g e ligh e d e n trium fe re :

D e t G u d forb yd e, at L a u g sb ro d e r slaar anden ihjæ l,

h a n m a a hverken nyde L a u g e t eller bru ge V o g n m a n d s

E m b e d e her i K ø b e n h a v n derefter . . .

H v e m som dra ger Svæ rd, K n i v , Ø x e eller andet V a a -

ben m o d sin La u g sb ro d e r u d i Laugshus eller G a a rd , endog

at h a n ej Skade gø r, bøde 6 G r o t til L a u g e t . . .

H v o som taler U k v e m s o rd til sin Laugssøskend i La u g s 

hus eller G a a rd , Skalk, T y v , H o re , H oresøn , dem H æ d e r

eller Æ re gæ lder, bø de r i Sk. G r o t i L a u g e t og siden staa

til R ette som Byens P rivile gia ind eh o lder, eller og som

h a n kan vo rde til eens m ed Fo ge d, Borgm ester og R a a d . . .

I alle T i n g havde de T a n k e rn e m ed sig, de M æ n d der

skrev den gam le Laugsskraa. D e beskæftigede sig ikke blot

m ed den fuldb yrde de H a n d lin g , m en prøvede forstandigt

at kvæle det hidsige O r d , som fik K n iv e n til at flyve

b la n k af Skeden.

V a r de væ rre end v i? D e t er svært at afgøre. M e n nok

b le v flere »p æ n e M æ n d « hæ ngt u d for D ra b eller K n i v 

stikkeri end det hæ nder i vore ikke altfor kønne T id e r .