56 / 101
D o g ogsaa det skabte L i v i V e j billedet og bib ra gte det
væsentlige T r æ k . K ro e r voxede op ved N ø dven dighe den s
L o v . D é r kun de m a n glem m e Dagens Besvæ rligheder ved
et æ rligt K ru s 0 1 og en Snak m e d an dre vejfarende F o lk ,
før m a n gravede sig ned i H a lm e n eller, hvis det kom h øjt,
fik L o v til at lægge sig hos V æ rte n og V æ rtin d e n .
O g andre V irk so m h e d e r ventede paa den usselige P in
devogn og hentede en D e l af sin N æ rin g hos den. N a a r
N o ve m b e rm ø rk e t tætnede sig til dalende F u g t, g jo rd e det
godt at høre H a m m e rsla g længere frem m e og se et Ildskæ r
flam m e u d over V e jp ytte rn e som Lyset fra en aaben K æ m
pehøj. D é r sad m a n i G n istre gne n, mens en F æ lg ble v bø
det eller en Sko tog F o r m u n d e r H am rene s rap pe Slag.
Essens V a rm e fik den vaade V adm elskofte til at dam pe og
gik d y b t in d i Ens forfrosne Sjæl.
D e n lille P ind evog nsm a nd er dø d og glem t. M e n skulde
h a n endelig være u d h vile t og være søgt tilbage til V ejene ,
v il v i finde h a m siddende pa a en sværtet B lo k ind en for
Smedjens magiske Lyskreds. H a n s T ø j d a m p e r lid t en dn u,
m e n h an er fuld af V elvæ re . E t P a r T r æ k a f Bæ lgen faar
Sm edjen til at gløde op m ed en dn u va rm e re Straaleglans,
end da h an kom . M e d un dren de , taknem lige Ø jn e ser h a n
Paradiset aabnet, og in d b ild e r sig paa from m e T ræ k d y rs
V is , at det værste er forbi - og at L iv e t er væ rd at leve.